Skal vurdere vedligeholdelsesplaner for 1155 boligafdelingerDen eksterne granskning skal første gang være foretaget inden d. 1. januar 2022.

Skal vurdere vedligeholdelsesplaner for 1155 boligafdelinger

Rambøll er netop valgt af Landsbyggefonden til at udføre tilstandsvurdering og ekstern granskning af 1155 boligafdelinger i Storkøbenhavn

Hvordan ligger huslejeen ift. landsgennemsnittet? Hvad er egentligt et rimeligt mål for renovationsudgifterne? Og når andre ikke har så store udgifter til at holde boligområdet rent, hvorfor skal vi så betale mere?

Det er nogle af de spørgsmål, som Danmarks almene boligområder søger svar på, så de kan blive ved med at tilbyde gode og konkurrencedygtige botilbud de én million danskeren, der bor og lever i Danmarks almene sektor.

For at kunne svare på spørgsmålene skal alle almene boligafdelinger have fremmede øjne på deres vedligeholdelsesplaner hver femte år.

Rambøll er netop valgt af Landsbyggefonden til at udføre tilstandsvurdering og ekstern granskning af 1155 boligafdelinger i Storkøbenhavn, som svarer til 16 % af alle boligafdelingerne i Danmark. En kontrakt til en værdi af ca. 70 mio. kr. for rådgivningsvirksomheden.

Granskningen består af en ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne for boligafdelingerne, som skal gøre det nemmere at vurdere tilstanden og planlægge den fremtidige vedligeholdelse for afdelingerne. Som en del af den eksterne granskning vil alle boligafdelinger også få udarbejdet et opdateret energimærke. Hvis afdelingen ikke har et eksisterende energimærke, skal der udarbejdes et.

- Vi glæder os til at bidrage med vores faglige kompetencer ift. at kunne medvirke til at sikre rettidig vedligehold, som gør bygningerne holdbare til hverdagslivet, siger Mari Brandl, der er Direktør for Renovering og Bygningsfysik.

Granskning er en påkrævet ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner for alle almene boligafdelinger. En ekstern gransker skal hver femte år vurdere om vedligeholdelses- og fornyelsesplanen er retvisende og omfatter de nødvendige aktiviteter. Den eksterne granskning skal første gang være foretaget inden d. 1. januar 2022. (Kilde: Landsbyggefonden).

-kj

1/6 2021