Skanderborg lugter guldAdministrationscenter skiller sig ud ved at samle rådhus, politistation og dobbelthal med plads til 3.500 koncertgæster i samme bygning.

Skanderborg lugter guld

Skanderborg bygger Danmarks mest bæredygtige rådhus med både politistation og dobbelthal i samme bygning. Det 15.000 m2-store byggeri bliver bygget efter 2020-standarden og blevet DGNB-præcertificeret til guld

Når Administrationscenter Skanderborg åbner til oktober, er det goddag til det mest bæredygtige rådhus i Danmark.

Det 15.000 m2-store byggeri, som skal huse Skanderborg Kommunes administration og en afdeling af Sydøstjyllands Politi, er bygget efter 2020-standarden og blevet DGNB-præcertificeret til guld.

Ifølge Green Building Council, som administrerer DGNB-certificeringerne i Danmark, er der pt. 19 bygninger i Danmark i kategorien Kontor- og administrative bygninger, som har opnået enten præcertificering eller certificering. Administrationscenter Skanderborg er det første rådhus på listen.


Byggeriet vurderes på 182 indikatorer inden for bl.a. miljø, økonomi og teknisk kvalitet – og det ligger til at blive til minimum guld.

Bevis for bæredygtighed
- DGNB-præcertificeringen og den forestående certificering af Administrationscenter Skanderborg vidner om, at Skanderborg Kommune er langt fremme i forhold til at bygge bæredygtigt og dokumentere det. Med DGNB-tilgangen sikrer kommunen bl.a., at det nye administrationscenter bliver et rart sted at opholde sig med fokus på indeklima og lysindfald, siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.

Bygningen ligger til at blive endeligt DGNB-certificeret til minimum guld med en pointscore på 78 på nuværende tidspunkt. Platin er den højeste certificering, og den kræver mindst 80 point.

- Vi er stolte af, at Administrationscenter Skanderborg bliver Danmarks første DGNB-certificerede rådhus og politistation herhjemme. Det har været ambitionen lige siden byrådet besluttede byggeriet i 2012, at vi ville have en grøn og bæredygtig bygning, og vi er selvfølgelig glade for at få papir på det mål, siger driftschef Knud Sørensen fra Skanderborg Kommune.

Totaløkonomi til topkarakter

For at blive DGNB-certificeret skal en bygning vurderes på ikke mindre end 182 indikatorer inden for fem områder: Miljø, Økonomi, Byggeproces, Teknisk kvalitet og Det sociale, som dækker over luftkvalitet, akustik, brugerindflydelse, udearealer, arkitektur og kunst m.m.

Ifølge Ole Balslev-Olesen, DGNB-auditor på Administrationscenter Skanderborg, får det østjyske byggeri en pæn score inden for alle områder, men under Økonomi er der topkarakter. Det skyldes, at budgettet på 300 mio. kr. er lavt i forhold til byggeriets størrelse og kvalitet.

- Kunsten er ikke at bygge et højkvalitetsbyggeri, der er rasende dyrt. Kunsten er at lave en bæredygtig bygning til en god pris. Skanderborg Kommune og byggeaktørerne har formået at gøre huset meget miljøvenligt og med et attraktivt socialt miljø for en lav totaløkonomi. Det er hovedårsagen til, at Administrationscenter Skanderborg scorer så højt i DGNB-præcertificeringen, siger Ole Balslev-Olesen fra Cenergia Energy Consultants.

Bygherrer glæder sig
Det vækker glæde i Bygherreforeningen, at Danmark nu får det første DGNB-certificerede rådhus og politistation. Foreningen repræsenterer 1300 beslutningstagere inden for byggeriet og en samlet indkøbsvolumen på 30-50 mia. kr. om året.

- Det er spændende, at stadig flere aktører i byggeriet satser på innovation inden for klima, energi og miljø. Når vi ser kommuner som Skanderborg gå foran med bæredygtigt byggeri, er det en glædelig tendens, for der er brug for fortsat udvikling og nye forretningsmodeller for at sikre byggeri, som er gearet til nye krav og forventninger i samfundet, siger direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.

- Det er særligt interessant at se nye bygningstyper blive certificeret, for det hjælper hele branchen med at afprøve fælles principper for byggeri med reduceret aftryk på ressourcer og på klimapåvirkning, tilføjer Bygherreforeningens direktør.

Kloge kvadratmeter
Administrationscentret, som er blevet DGNB-præcertificeret, er blot en del af Skanderborg Fælled. Det omfatter også fitnesscenter, foreningslokaler og dobbelthal med plads til 3.500 koncertgæster. Det hele er samlet i én bygning, fordelt på seks etager og 20.000 m2 i alt.

- Det er første gang, at man integrerer kommune, politi og idræts- og kulturcenter i én og samme bygning på den måde. Det giver helt nye muligheder for samarbejde, sundhed, innovation, fleksibilitet og for at udnytte kvadratmeterne på en klog måde. Skanderborg Fælled er et multianvendeligt og bæredygtigt hus, som bliver et naturligt samlingspunkt for kommunens borgere, siger borgmester i Skanderborg Kommune, Jørgen Gaarde (S).

Skanderborg Fælled tages i brug mandag den 24. oktober 2016. Den endelige DGNB-certificering af administrationscentret ventes afgjort i slutningen af året.

-cmn


Administrationscenter Skanderborg bliver det første rådhus herhjemme, som certificeres efter den anerkendte DGNB-standard for bæredygtighed i bred forstand.

12/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes