SMVdanmark: Bankerne saboterer Danmarks økonomi

SMVdanmark: Bankerne saboterer Danmarks økonomi

SMVdanmark har etableret online portal - SMVerhvervslån.dk - hvor private kan låne penge til erhvervsinvesteringer uden om bankerne og med langt bedre forrentning end bankerne giver

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Samfund - politik - økonomi

I SMVdanmark er man godt og grundigt trætte af, at bankerne blot sender regningen for at have penge i Nationalbanken videre til de små og mellemstore virksomheder, i stedet for at gøre det, Nationalbanken ønsker med rentenedsættelsen, nemlig at låne pengene ud til investeringer og forbrug for at få væksten i vejret.

Derfor har SMVdanmark stiftet SMVerhvervslån.dk, som er en onlineportal, hvor folk med overskud kan låne direkte ud til virksomheder – helt uden om bankerne.

Dermed kan folk med overskud helt ned til 200 kroner nu få positive renter på mellem 3-8 procent, og virksomheder kan få lån billigere og på bedre vilkår end i banken.

SMVdanmarks vicedirektør, Jakob Brandt, siger, at ’Crowdlending’, som SMVerhvervslån.dk, og en politisk opstramning, ville give bankerne større tilskyndelse til at låne penge ud til erhvervslivet:

- Det er to initiativer, vi i SMVdanmark mener, på den helt korte bane kan styrke dansk økonomi, siger Jakob Brandt.

Vil skubbe gang i investeringer og forbrug
Når Nationalbanken sætter renten yderligere i minus, er det for at skubbe gang i forbruget og væksten. Det burde være en fordel for virksomhederne, der så kan låne billigere, hvis bankerne vel at mærke følger renten ned, og hvis bankerne vil låne pengene ud.

Men ofte føler især små og mellemstore virksomheder at de har svært ved at få øje på, at bankerne har masser af penge indestående, som de burde låne ud til aktiviteter i stedet for at lade dem stå passivt hen til minusrente i Nationalbanken.

Konsekvensen er, at bankerne sender regningen for rentenedsættelsen i Nationalbanken videre til virksomhederne, der skal betale en rente – ikke for at låne, men for at have penge stående i banken, ofte til endnu højere strafrente end Nationalbanken tager.

Politikerne bør gribe ind
Bankerne gør altså det stik modsatte af, hvad Nationalbanken ønsker, og, Jakob Brandt peger på, at bankerne - i stedet for at levere finansiering til flere investeringer og mere vækst - trækker penge ud af erhvervslivet.

Han efterlyser politisk indgreb, og at regeringen i en periode forhindrer bankerne i at pålægge negative indlånsrenter for deres små erhvervskunder.

- Ligesom bankerne har fredet de mindre privatkunder mod strafrenter på indlån, kunne de gøre det samme med små og mellemstore virksomheder, der er hele vækstlaget i dansk økonomi. Hvis bankerne ikke vil med det gode, må politikerne tvinge dem til det, så de vil endevende dansk erhvervsliv for at finde investeringer, de kan låne pengene til, så de får en rente, der er højere end de - 0,75 procent, de skal betale i Nationalbanken, siger Jakob Brandt.

Det er ikke blevet lettere at låne penge
I SMVdanmark oplever man det modsatte, for ifølge medlemmerne er det ikke blevet betydeligt lettere at låne penge, end det var under finanskrisen:

- Vores medlemsanalyse viser, at 25 procent af de små og mellemstore virksomheder får nej, når de søger om lån i banken. Virksomheder med rentable forretningsplaner kan ikke opnå de nødvendige lån til at ekspandere, og det er jo et kæmpe paradoks. Hvis bankerne havde den fulde udgift som følge af negative renter, ville enhver bankrådgiver blive bedt om at finde lokale virksomheder med interessante forretningsplaner at låne ud til. Men når de kan sende regningen for den negative rente direkte videre til virksomhederne, så fortsætter de blot med at hobe kapital op i Nationalbanken - stik mod hvad man ønsker at opnå med en rentenedsættelse, siger Jakob Brandt.

Stik mod økonomisk teori
Han anklager direkte bankerne for at sabotere dansk økonomi og henviser til, at ’ifølge al økonomisk teori bliver kapital billigere for virksomhederne, når renten sættes ned og udgiften til at låne bliver mindre’:

- Så bliver flere forretningsplaner rentable og aktivitetsniveauet stiger i økonomien. Det giver flere jobs, mere forbrug og et behov for at sætte renten op igen for ikke at få overophedning af økonomien. Det er det kredsløb bankerne ødelægger, når en rentenedsættelse ikke øger investeringerne. Bankerne kan eller vil ikke dække det behov for distribution af kapital, samfundet har behov for. Der står i størrelsesordenen 900 milliarder kroner på danske indlånskonti. Penge som ikke skaber værdi. De skal ud i virksomhederne og arbejde, siger SMVdanmarks vicedirektør.

Hvis du vil høre hele interviewet med Jakob Brandt, kan du trykke på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3722&T=Nu kan du få erhvervslån uden om bankerne

13/9 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR