Sportsanlæg til omtanke
Danmark er det førende land i verden i forhold til udvikling og etablering af faciliteter til parkour. En ny rapport fra Syddansk Universitet viser en eksplosiv stigning i antallet af anlæg til parkour rundt om i landet
En ny rapport fra Syddansk Universitet viser en eksplosiv stigning i antallet af anlæg til parkour i Danmark, som er helt unik i et internationalt perspektiv.
Danmark er det førende land i verden i forhold til udvikling og etablering af faciliteter til parkour. Rapporten viser dog samtidig, at der er brug for mere omtanke, mere kvalitet og lokal forankring, når anlæggene til den nye populære idrætsgren etableres.
De første tegn på parkouraktivitet i Danmark opstod i 2004. De få aktive i den nye idrætsgren tog byrummenes trapper, mure og bænke i brug som redskaber i et bevægelsesforløb. I 2007 opførte Gerlev Idrætshøjskole det første træningsanlæg til parkour. Derefter skete der en ganske usædvanlig eksplosion i denne type idrætsanlæg. Nye idrætsgrene vokser sjældent hurtigt og slet ikke, hvis der skal etableres egentlige anlæg til dem. Men fra 2007 til 2015 blev der opført 126 parkouranlæg over hele landet. De fleste i de større byer, men der kom også anlæg til parkour i mindre byer og landsbyer.
Kun få anlæg ligger i byrum
Paradoksalt nok viser rapporten fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, at kun 14 % af anlæggene til parkour ligger i byrum. Mange er opført i parker og i forbindelse med idrætsanlæg, skoler og institutioner.
Rapporten viser også, at kun hvert 10. anlæg er etableret på ”græsrodsinitiativ” fra lokale kræfter. Det er kun hvert fjerde anlæg, der er etableret med en direkte lokal forankring.
Rapporten betyder, at Lokale og Anlægsfonden er begyndt at se mere kritisk på, hvordan og med hvem, der skal udvikles parkouranlæg i fremtiden, da det ikke er hensigtsmæssigt at bygge anlæg, der ikke er lokalt forankrede.
Parkouranlæg kan være med til at forbedre og forandre byrum og aktivitetsområder. I Carlsberg Byen i København er et parkouranlæg med til at knytte den nye bydel til den omgivende by. Her bliver parkouranlægget også brugt til mange andre aktiviteter end parkour og ”ejerskabet” er delt mellem parkourudøvere og andre brugergrupper.
Stof til eftertanke
Rapporten vækker til eftertanke i Lokale og Anlægsfonden, erkender fondens analysechef Bo Vestergård Madsen:
- Vi har i Danmark set en eksplosiv udbredelse af faciliteter til parkour, som er helt unik på internationalt plan. Lokale og Anlægsfonden har været med i etableringen af 53 af de 126 parkourfaciliteter.
- Rapporten giver os anledning til en kritisk refleksion og overvejelser om fremtidens udviklingsmuligheder. I stedet for at bygge parkouranlæg kun til parkour, skal vi i højere grad se nærmere på at udvikle aktivitetspladser, der kan bruges til mere end parkour. Det kan være de voksnes funktionelle styrketræning og børns klatring og balancelege. Det er vigtigt, at alle involverede i højere grad etablerer faciliteter med udgangspunkt i lokale behov og med baggrund i mere og større brugerinddragelse, siger Bo Vestergård Madsen.
- Parkour er en meget ny idrætsgren, og rapporten viser naturligt nok, at alle, der har været med til at bygge de første anlæg til idrætten, har begået begynderfejl. Derfor er denne rapport meget vigtig og helt uundværlig for alle, der arbejder med at udvikle byrum og faciliteter til idræt, tilføjer analysechefen.
Forfattere
Undersøgelsen om parkourfaciliteter er udarbejdet og udgivet af Signe Højbjerre Larsen, Lise Specht Petersen, Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Ilir Hasani fra parkourgruppen Team JiYo. Signe Højbjerre Larsen og Ilir Hasani var blandt landets første parkourudøvere. Signe Højbjerre Larsen har også tidligere skrevet en ph.d.-afhandling om parkour.
-cmn
Parkouralægget i Carlsberg Byen bliver brugt flittigt. (Foto: Ine Boasson)
