Større fokus på erhvervsskoler kan styrke kommunerne
Mens gymnasiet er mange unges enkeltbillet til de store byer, så kan en erhvervsuddannelse fastholde dem ude i kommunerne. Og det kan skabe økonomisk vækst og udvikling, lyder det fra det uafhængige institut KORA
Uddannelse er en afgørende faktor for velstand og vækst. Men ikke al uddannelse er lige godt set med kommunale briller. For mens gymnasiet er mange unges enkeltbillet til de store byer, så kan en erhvervsuddannelse i højere grad fastholde de unge ude i kommunerne. Og det kan være med til at skabe økonomisk vækst og udvikling.Sådan lød Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA)s direktør Jan Rose Skaksens budskab til kommunerne, da KL i sidste uge holdt sit 11. Kommunaløkonomisk Forum.
- Kommunerne uden for de store byer bør fokusere mere på at sikre de unge en erhvervsuddannelse. De lange, videregående uddannelser centraliserer sig i landets største byer. Men er der sammenhæng lokalt mellem de unges mulighed for uddannelse og erhvervslivets behov for arbejdskraft, så vil flere unge blive boende, siger Jan Rose Skaksen.
Uddannelser flytter unge
Ser man på andelen af 25-29-årige, der har en ungdomsuddannelse, i samtlige 98 kommuner, topper netop områderne i og omkring landets fire største byer – København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Men ser man så på, hvor de unge boede, da de var 15 år, ser billedet ganske anderledes ud. Her ligger for eksempel Vestjylland helt i top. Med andre ord er de vestjyske unge uhyre flittige til at tage en uddannelse. Men de flytter til gengæld lige så flittigt ud af deres hjemkommune.
Udviklingen i de unges valg af uddannelse er ifølge Jan Rose Skaksen med til at understrege vigtigheden af, at kommunerne uden for de store byer styrker deres fokus på uddannelse.
Mens andelen af 20-24-årige med en gymnasial uddannelse og med en erhvervsuddannelse i 1991 var lige stor – 30 procent – så var gabet vokset betragteligt i 2012. Her havde næsten halvdelen af aldersgruppen en gymnasial uddannelse og under 20 procent en erhvervsuddannelse.
Lukninger kan flytte flere
- Centralisering i de store byer er formentlig uundgåelig, når det gælder de lange, videregående uddannelser. Men lokal forankring er en reel mulighed, når vi taler om erhvervs- og professionsuddannelserne, mener Jan Rose Skaksen.
Han advarer derfor også mod at centralisere for mange uddannelser og vurderer, at fremtidige lukninger af gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner vil skabe en ny bølge af unge, der søger mod de store byer:
- Dermed risikerer vi, at landdistrikterne i fremtiden får de samme problemer med at skaffe for eksempel lærere og pædagoger, som de allerede i dag har med at skaffe læger.
-jhn
Fakta om KORA:
KORA(Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) blev oprettet den 1. juli 2012 efter en fusion mellem tre tidligere institutter (AKF, DSI og KREVI). Det er et uafhængigt institut, som hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.
De laver analyser og forskning om og til kommuner og regioner. KORAs mål er at bidrage med viden, som kan fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring af den offentlige sektor.
Den viden instituttet skaber, er uvildig. Instituttet skal rådgive offentlige myndigheder samt formidle resultaterne af instituttets arbejde til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt.
