Stor byggeplads går til kamp mod dødeligt støvStøv fra jord, byggematerialer og biologisk materiale er ofte generende og kan give eksem, allergi, stenlunger, KOL og lungekræft.

Stor byggeplads går til kamp mod dødeligt støv

Region Sjælland og BAMBUS sætter fokus på støv på den store byggeplads for det nye psykiatrisygehus i Slagelse med lungetjek af håndværkere

Region Sjælland sætter - i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus BAMBUS - fokus støv på den store byggeplads for det nye psykiatrisygehus i Slagelse. Alle håndværkere og andre, der færdes på byggepladsen, kan blandt andet få tjekket deres lunger for støvpåvirkninger den 21. og 22. oktober.

Gratis frokost og snak om støv
Tirsdag den 21. oktober kl. 11.30-12.30 er der gratis frokost til håndværkerne. Under frokosten er der oplæg om arbejdsmiljøet på byggepladsen og hvordan støv påvirker helbredet.

Håndværkerne bliver inddraget i arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø fremadrettet via diverse tiltag som nye informative oprydningsstationer og en forslagskasse, hvor håndværkerne selv kan komme med forslag til arbejdsmiljøet.

Støv er et alvorligt arbejdsmiljøproblem
Eksperter skønner, at der dør mere end 500 personer om året på grund af, at de er blevet udsat for støv på arbejdspladsen.
Problemet ser ud til at være stigende, fordi den øgede brug af lette håndholdte, hurtigtgående maskiner bidrager til en øget støvudvikling.

-jhn


Fakta
Danmarks Lungeforening oplyser, at over 400.000 danskere har KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse). Af dem har 65.000 aldrig røget.

Støv fra jord, byggematerialer og biologisk materiale er ofte generende og kan give eksem, allergi, stenlunger, KOL og lungekræft.
Det er især de helt små støvkorn og fibre, som giver de alvorligste skader.

Hvert år dør ca. 10-15 bygningsarbejdere om året på de danske arbejdspladser som følge af nedstyrtning.

De ca. 500 årlige dødsfald pga. støv, er der ikke meget fokus på.


20/10 2014