Stor efterspørgsel på modulerMed køb af 97 moduler udvider materieludlejningsvirksomheden CP nu yderligere sin flåde i en tid, hvor markedet oplever en stor efterspørgsel på netop moduler.

Stor efterspørgsel på moduler

Materieludlejeren CP har opkøbt 97 moduler fra virksomheden Just Pavillon A/S, for at kunne dække den store efterspørgsel på moduler.

Ved årsskiftet overtager materieludlejningsvirksomheden CP i alt 97 moduler, som de har opkøbt fra virksomheden Just Pavillon A/S i Bjæverskov.

- Vi ser det som en oplagt strategisk mulighed for at øge CPs flåde i en tid, hvor markedet oplever en stor efterspørgsel på netop moduler. Selvom vi i CP i forvejen har mange moduler, er der stort pres på udlejningen, så vi er glade for nu at kunne tilbyde vores kunder yderligere 97 moduler, siger Julie Bruun, administrerende direktør i CP.

Bygger også selv moduler
CP har sideløbende igennem året også selv produceret et større antal moduler, hvor virksomhedens egne håndværkere bygger modulerne fra gulv til loft. Og med det aktuelle køb glæder Julie Bruun sig over, at byggepladerne nu får endnu bedre muligheder for at indrette sig optimalt.

- I CP leverer vi moduler, der passer til enhver opgave, og vi lægger stor vægt på høj standard og komfort. Om det er moduler til kontor-, mandskabs- eller sanitetsfaciliteter, står vores konsulenter klar til at rådgive og løse kundernes konkrete behov,« siger Julie Bruun.

Moduler med isolering
For nylig overtog CP også det danskudviklede isoleringskoncept EnergiCap, der bygger på at isolere mellemrummene på modulerne og på den måde minimere det samlede energiforbrug på byggepladsen og sikre bedre komfort for medarbejderne.

-jhn

13/11 2014