Storbyer centrale i klimakampen
Verdens storbyer tegner sig for 80 pct. af den globale CO2-udledning og har viljen til at tage større ansvar. Men manglende handling fra regeringsledere kan tvinge storbyerne til at satse på selvforsvar
Storbyer har brug for klare forpligtigelser fra verdens regeringsledere og bedre redskaber til at tage ansvar, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i en kommentar fra den nye rapport om klodens stilstand, som FN’s Klimapanel IPCC netop har offentliggjort København.- CO2-udledningen er på sit højeste niveau i mere end 800.000 år, og der er ikke længere skyggen af tvivl om menneskets ansvar for klimaforandringerne. Verdens storbyer tegner sig for 80 pct. af CO2-udledningen. Men storbyerne er ikke kun en del af problemet, det er også her, det er nemmest at bidrage med løsninger. Eksempelvis er cyklen det mest oplagte transportmiddel, og investeringer i kollektiv transport billigere og mere effektive, når vi bor tæt. Samtidig er storbyerne ivrige efter at skabe grønne løsninger, da de også bidrager til renere luft, mindre støj, flere grønne områder og andet, der skaber en højere livskvalitet for indbyggerne, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
København er i front
København er globalt helt i front med både grønne løsninger, der kan nedbringe udledningen af CO2, og redskaber til at håndtere klimaforandringer som skybrud og stigende vandstande fra havene omkring os. Lige nu viser verdens storbyer størst interesse for den københavnske cykelkultur, fjernvarme og andre ting, der vil bidrage til et bedre klima. Men Morten Kabell frygter, at manglende handling fra regeringslederne i kampen mod klimaforandringerne kan få balancen til at tippe, så storbyerne fremover vil tænke mere på at redde sig selv end tage et globalt ansvar for vores fælles klima.
- FN’s klimapanel tegner et dystert billede af vores fælles fremtid med temperaturstigninger på op imod 4,8 grader i dette århundrede, hvis ikke verdens regeringsledere kan mødes om forpligtigende klimamål i Paris til næste år. Lige nu fornemmer jeg en stemning af optimisme og en tro på, at kampen for et bedre klima nytter fra storbyer over hele verden. Men jeg frygter, at mange rige storbyer verden over vil begynde at tænke mere på at beskytte sig selv, efterhånden som byerne selv bliver ramt af stormflod, skybrud og andre klimaforandringer. Det vil lade verdens fattigste lande i stikken, da de ikke har råd til at beskytte sig selv og bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, selvom de har bidraget mindst til dem, siger Kabell.
Brug for hjælp
Selv har København en plan om at blive CO2-neutral i 2025. Men hvis hovedstaden skal nå i mål med ambitionen kræver det dog, at Folketinget bliver en aktiv medspiller og indretter eksempelvis skatter og afgifter, så de understøtter den grønne omstilling.
- København har været kulisse for FN’s Klimapanel, og regeringen har haft travlt med at vise byens resultater frem for omverdenen. Men rapporten fra IPCC slår klart fast, at selv København skal yde meget større bidrag til at bremse klimaforandringerne. Vi har viljen til det, men det kræver, at regeringen hjælper os med at nå vores mål. Afgiftsændringer og økonomisk støtte er nødvendige, hvis vores energiproduktion skal bestå af mere vedvarende energi med vindmøller, varmepumper og geotermi. Og roadpricing er forudsætning for at få mange flere til at bruge cyklen og den kollektive transport. FN slår fast, at det have begrænset indflydelse på væksten at redde vores klima. Men det kræver et opgør med regeringens forældede opfattelse af vækst og hensynet til klimaet som hinandens modsætninger, siger Morten Kabell.
-jhn