Storstrømsbro med horribelt arbejdsmiljø
Ifølge 3F’s Fagbladet er byggeriet af den nye Storstrømsbro IGEN ramt af voldsomme arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdstilsynet har hele 140 gange reageret med alvorlige påbud om livsfarligt arbejdsmiljø og brud på arbejdsmiljøloven, hvor arbejdere på brobyggeriet har været i risiko for at dø, pådrage sig knoglebrud og få amputeret legemsdele.
Regeringen har tidligere lovet bod og bedring, men det har vendt billedet, og i 2020 har Arbejdstilsynet haft 43 reaktioner – otte forbud og 35 strakspåbud – over for entreprenørerne på Storstrømsbroen.
Værst hos italienerne
Vejdirektoratet er bygherre på Storstrømsbroen, og de satte allerede i november 2019 ind med et skærpet tilsyn med sikkerheden på det store byggeri.
Men siden det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) i 2017 vandt den milliard store kontrakt på Storstrømsbroen, har Vejdirektoratet haft travlt med at håndtere sager om korruption, konkurs og livsfarligt arbejdsmiljø hos tre underentreprenører.
Og det er ifølge Fagbladet blandt de italienske entreprenører på Storstrømsbro-byggeriet, Arbejdstilsynet har fundet de mest alvorlige overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.
Risiko for nedstyrtning
I et af firmaerne har de ansatte arbejdet på ulovlige stilladser og betondæk, hvor der ifølge Arbejdstilsynet har været stor risiko for at styrte flere meter ned mod oprette metaldele.
Andre sager handler om defekt eller forkert monteret udstyr på byggepladsen, herunder
en el-tavle på jorden som ikke var beskyttet mod vand og regn Bygningsarbejderne risikerede simpelthen at få elektrisk stød.
På en stor maskine til at klippe og bukke jern var afbryderkontakten er defekt, og der var ifølge den tilsynsførende ’stor risiko for amputering af legemesdele’.
Der skal andre midler til
Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F Byggegruppen, siger til Fagbladet, at ’det er beskæmmende, at et dansk infrastrukturbyggeri kan foregå under et så katastrofalt arbejdsmiljø’:
- Ikke minds, at det kan fortsætte, efter at der har været et stort fokus på sagen. Jeg er rigtig bekymret på vegne af de bygningsarbejdere, der skal arbejde under de forhold. Det er mit indtryk, at Vejdirektoratet har taget deres ansvar alvorligt og forsøgt at presse deres entreprenører, men det har tilsyneladende ikke haft den store virkning. Jeg tror, der skal helt andre midler til, hvis der skal rettes op på forholdene på Storstrømsbroen, siger han.
Klar i 2023
Vejdirektoratets projektchef, Niels Gottlieb, siger til Fagbladet:
- Det er klart utilfredsstillende. Vi vægter i Vejdirektoratet sikkerheden på vores byggepladser meget højt og har en målsætning om at skabe arbejdspladser uden ulykker...
Byggeriet af Storstrømsbroen begyndte i september 2018, og forventes at stå klar til bil- og togtrafik i 2023.
Det italienske selskab Itinera er i dag det eneste tilbageværende i konsortiet ved byggeriet.