Stort stormflodsprojekt i Bogense skal beskytte Nordfyns Kommune mod naturens rasen
Bogense er udpeget som et af de områder i Danmark, der er mest udsat for stormflod, og kommunen har derfor igangsat et stort kystbeskyttelsesprojekt.
Havet har før vist tænder ved Bogense. Blandt andet i december 2021, hvor vandstanden var steget med halvanden meter, ved stormen Malik i januar 2022 og senest i december 2023
Området, der skal beskyttes, består af by og sommerhuse, men indeholder også vigtige Natura 2000-områder, §3-natur og beskyttede arter.
Derfor har WSP udarbejdet et detailprojekt og en miljøkonsekvensvurdering af et stort kystbeskyttelsesprojekt for Nordfyns Kommune.
Ved at flytte digerne længere ind i landet kan man både skabe en værdifuld natur i form af strandeng foran diget og samtidig bygge et langt mindre dige, der er lettere at få til at passe ind i landskabet.
Det bliver også billigere at etablere diget, da det ikke behøver at være lige så stort, og der heller ikke er samme krav til robusthed overfor bølger.
Herved reduceres længden af diger, som skal beskyttes af sten.
Overskudsjorden fra de gamle diger lægges ud foran diget, og man hæver dermed engarealet en smule, så det også bliver mere robust overfor stormflod og havvandsstigninger.
Der, hvor man ikke kan flytte diget tilbage, forhøjer og forstærker man i stedet det eksisterende dige.
Digerne består overvejende af naturlige materialer, som sand, ler og muld, der indarbejdes i landskabet.
Nogle steder, hvor diget bliver påvirket kraftigere af bølgerne, indarbejdes stenbeskyttelser, men stenkonstruktionerne dækkes i videst muligt omfang af muld og overskudsjord, så diget passer bedre ind i landskabet.
- Diget er ikke kun et teknisk anlæg, der skal beskytte mod stormflod. Vi søger hele tiden at minimere påvirkningen af naturen og tænke rekreative muligheder ind i løsningerne, siger Christian Helledie, der er kystteknisk chef i WSP Danmark.
I byområderne søger man at integrere løsningerne ind i det eksisterende byrum, så højvandsmuren generer mindst muligt.
Enkelte steder vil der være mobile højvandsporte for at kunne opretholde trafikken ved havnen.
Stormflodsbeskyttelsen skal holde i mindst 50 år og er optimeret til, at der i videst muligt omfang kan bygges videre på løsningerne i fremtiden.
Arbejdet med GIS og Geodata har været helt grundlæggende for at kunne udarbejde projektet.
Offentlige tilgængelige data fra Danmarks Højdemodel er integreret med egne målinger fra drone og skib, for at have præcise og sikre data.
På den måde kunne man se, om kysten trækker sig tilbage, eller der bygges på i de enkelte områder, og om digerne er sunket osv.
I Q-GIS udarbejdede WSP kystprofiler langs hele diget, som efterfølgende blev modelleret for at bestemme stormerosionen og bølgeforholdene foran diget.
Modelresultaterne blev benyttet til at projektere diget. Der blev parallelt opstillet geotekniske modeller til eftervisning af digets stabilitet ud fra kendskab til geologien i området.
Miljøvurderingen af projektet er afsluttet og det er politisk vedtaget i Nordfyns Kommune og afventer nu kun endeligt høringssvar fra Miljøstyrelsen, hvorefter projektet kan sendes i udbud. Kystbeskyttelsesprojektet forventes afsluttet i 2025.
-dc
