Styrker fokus inden for mobilitet og industriTrondheim Centralstation, der skal bygge i træ, er ét af Arkitemas nyeste projekter inden for infrastruktur og transport.

Styrker fokus inden for mobilitet og industri

Arkitema ansætter specialister inden for områderne energi, mobilitet og industri for dermed at sikre endnu flere spændende og komplekse projekter i Skandinavien

Arkitemas samarbejde med Cowi går rigtig godt, og derfor tager Arkitema nu det næste skridt og sætter endnu større forretningsfokus på infrastruktur, energi, industri og miljø.

For at accelerere denne udvikling ansætter Arkitema, Mette Neimann og John Strandfelt som forretningsområdechefer og partnere. De har begge stor erfaring og har i mange år specialiseret sig inden for områderne energi, mobilitet og industri, og dermed får Arkitema to nye, stærke arkitektkompetencer ind i virksomheden, der kan styrke udviklingen yderligere.

Mobilitet og industri er områder, hvor Cowi i forvejen er stærke, og med de to ny ansættelser styrkes arkitektkompetencerne, så man i et tæt samarbejde med Cowi kan fremme markedspositionen.

- Dette skal ses som en naturlig udvikling af Arkitema. Jeg er sikker på, at vi med de to nye, stærke partnere vil kunne sikre os endnu flere spændende og komplekse projekter i Skandinavien. Vi ser meget frem til at kunne byde dem begge velkommen, fortæller Senior Market Director og Partner i Arkitema, Jørgen Bach.

Begge partnere starter i august 2021 og skal arbejde fra Arkitemas kontor i København.

Arkitema Architects har over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø. Arkitema ejes af Cowi.

-kj

2/11 2020