bygma
bygma
scroll
Svært med velfungerende, cirkulær økonomi uden et materialepas Et digitalt materialepas vil smidiggøre processen fra ressourcekortlægning før nedrivning til, at byggematerialer føres ind i digitale markedsplatforme, for herefter at kunne anvendes i nyt byggeri.

Svært med velfungerende, cirkulær økonomi uden et materialepas

Et nyt materialepas for genbrugsmaterialer skal sikre ensartet materialedata, når genbrugsmaterialer skal konkurrere med nye byggematerialer. Teknologisk Institut ønsker større fokus på rollefordeling og ansvar

Bygherrer, entreprenører, arkitekter og ingeniører har i stigende grad brug for pålidelige data om de byggematerialer, som de bygger med. Også, når der er tale om genbrug.

Derfor er et såkaldt materialepas for genbrugte byggematerialer under udvikling og skal være de brugte materialers adgangsbillet til ny anvendelse.

Det fortæller Lise Lyngfelt Molander, der er forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut.

– Vi skal have styr på data for genbrugsmaterialer helt ned på materialeniveau, og derfor er det fantastisk, at vi sammen med gode partnere og resten af branchen kan lede projektet for et materialepas for genbrugsmaterialer, siger hun.

Sammen med Molio, Contech Lab og virksomheden Circue ApS har Teknologisk Institut modtaget midler fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania til at udvikle materialepasset for genbrugte byggematerialer.

For Mikkel Nygaard Rønne, der er projektleder hos Molio, handler det om nem udveksling af data for at få en velfungerende distribution af varer:

– Som branche er vi nødt til at udvikle digitale økosystemer til gnidningsfrie datadelinger og udveksling af information, så vi kan sikre effektiv distribution af genbrugte byggematerialer gennem for eksempel digitale markedspladser, siger han.

Digitalisering af genbrugsmaterialer – hvem, hvad, hvordan
Der findes i dag et materialepas for jomfruelige materialer, hvor eksempelvis indholdet af kemi og andet data kan registreres. Det nye materialepas for genbrugsmaterialer skal løse mange af de samme – og også andre – udfordringer.

Det fortæller konsulent fra Teknologisk Institut, Simone Dalvang Fogh, som til daglig arbejder med cirkulær økonomi i byggeriet.

– Vi starter heldigvis ikke fra bunden, men står på skuldrene af andre gode indsatser, særligt det eksisterende materialepas for jomfruelige materialer, siger hun og tilføjer:

– Genbrugsmaterialer kommer som udgangspunkt ikke fra en fabrik og adskiller sig derfor grundlæggende fra jomfruelige materialer ved, at der slet ikke følger data med.

Simone Dalvang Fogh mener, at der skal mere fokus på indsamling og strømlining af data:

– Som det er nu, er det op til nedriver at afkode tilstanden af en brugt byggevare, lad os sige en facadedørs tekniske og brandmæssige egenskaber og indhold af miljøskadelige stoffer. Men det kan vi ikke forvente, at ret mange reelt ved, hvordan man gør, og det er vigtigt, at vi gør det objektivt og ensartet. Derfor er det svært at forestille sig en velfungerende cirkulær økonomi uden et materialepas.

Nedrivningsvirksomheder og bygherrer bliver produktleverandører
Og netop nedrivningsvirksomheder har fået en central rolle i skiftet til en genbrugsøkonomi. Materialepas for genbrugsmaterialer skal understøtte nedrivningsvirksomheder og andre, der vil være centrale i genbrugen af produkter.

– Materialepasset vil være knyttet til genbrugsmaterialer, og dermed har nedrivere, der foretager nedrivning eller nedtagning af bygninger og byggematerialer, sammen med bygherre en væsentlig rolle, når materialepasset skal udfyldes, siger Simone Dalvang Fogh.

Hun uddyber, at nedrivningsvirksomhederne er i gang med at opbygge kompetencer inden for både upcycling, data, lagerlogistik, salg og markedsføring af byggevarer.

– Nedrivningsvirksomheder er vant til at kortlægge ressourcer inden nedrivning, og det skal de blive ved med, men nu får de en fælles ramme for, hvilke data de skal opsamle, og den data skal ikke bare samles på deres interne projekter, men lægges i det her materialepas, som vil følge materialet, siger hun og uddyber, at dokumentationsdisciplinen ikke er lige attraktiv for alle:

– Bare ordet ’dokumentation’ kan tage pusten fra mange. Og papirarbejde bliver som udgangspunkt ikke set som værdiskabende. Men vi kan ikke få skabt et marked for genbrugsmaterialer, hvis ikke vi har styr på dokumentationen, siger Simone Dalvang Fogh.

En afgørende brik mangler
Materialepasset for genbrugsmaterialer ligger i forlængelse af Grand Solutions-projektet Circue. Circue er fortsat i gang og udvikler blandt andet en materialebørs for genbrug. Og Circue er også navnet på både platformen og virksomheden (Circue ApS).

– Gennem projekter som Circue, hvor der både er videninstitutioner og kommercielle parter, er der fokus på vigtigheden af, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan.

I Circue har Simone Dalvang Fogh sammen med projektpartnerne særligt fået øjnene op for en afgørende brik, hvis det for alvor skal lykkes at recirkulere materialer i stor skala:

– Byggebranchen er efterhånden bevidst om, hvad der skal til for at bygge med brugte byggematerialer forsvarligt og professionelt. Men vi er nødt til at blive enige om, hvilke data vi skal indhente på de genbrugte byggematerialer for at bygge dem ind i nye bygninger.

- Og når vi er blevet enige om det, skal vi også blive enige om, hvem der har ansvaret for at få indsamlet den data. Det bliver nemlig et arbejde, som går på tværs af værdikæden. Denne enighed om datastruktur er den afgørende brik, der mangler. Det er her, materialepasset for genbrugsmaterialer kommer ind i billedet, forklarer hun.

Det er nemlig en måde at sikre, at alle ved, hvilke data de skal indhente og få dem samlet et sted:

– For at blive i eksemplet med en facadedør, så er det nok ikke den, som volder flest problemer, selvom det er svært at afgøre, om indbrudssikringen og brandkrav eksempelvis stadig lever op til den oprindelige. Rigtig udfordrende bliver det, når vi kommer til de bærende konstruktioner – det er der også aktører i branchen, som arbejder fokuseret med. Vores rolle bl.a. i Circue og materialepasprojektet er at definere en struktur, som kan udveksle og opsamle data mellem flere aktører – og altså ikke via PDF’er, siger hun og tilføjer:

- Det handler i bund og grund om, at udveksling af data skal forløbe så nemt som muligt.

Materialepas for genbrugte byggematerialer
Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Partnerne i projektet er Teknologisk Institut som projektledere, Molio som ansvarlige for dataformater, Contech Lab som ansvarlige for implementeringsstrategi og Circue ApS som markedspartner og case for test af f.eks. implementering til markedsplads. ’Materialepas for genbrugte byggematerialer’ udspringer af arbejdet i Circue og betragtes som et værktøj, der skal være fælleseje til i branchen.

Materialepasset (Digital Construction Material Passport) er udviklet af Jan Bostrøm, Anna-Mette Monnelly, Martha Lewis og en række af byggeriets aktører. Det blev lanceret i januar 2023. Passet er en deklaration, der indeholder producentens data om byggevarer, f.eks. produkternes indhold af kemi og deres fremtidige ressourcepotentiale. Svenske SundaHus har stået for den digitale applikation, der følger med passet.

Passet er gratis at bruge og kan downloades fra www.materialepass.org eller www.bygdok.dk, hvor også en pdf-generator og avanceret søgefunktion er under udvikling.

-dc

16/2 2024