Tæthedsekspert: Flot arbejde
Den ansete energirådgiver og termografør Hans Dollerup roser, at det er lykkedes at bygge tæt uden dampspærre og fremhæver papirulden, fordi den kommer ind i alle sprækker og revner
- Det er et utroligt flot resultat håndværkerne har nået. Det er meget svært at nå det sidste stykke med tætheden, der er du helt nede og fuge lampestederne. Men der har du også fordelen med papirulden, den kommer ind i alle revner og sprækker og er langt mere lufttæt end mineraluld, fortæller energirådgiver og termografør Hans Dollerup, der står bag testene.Ingen skjulte overraskelser
Slipper for bøvlet med dampspærren
Hans Dollerup er samtidig en anerkendt ekspert indenfor miljø- og energirigtigt byggeri og betoner, at resultaterne er noget nær en revolution for de håndværkere, der i de senere år har kæmpet med den tilbagetrukne dampspærre, hvor tappen er faldet af, utætte dåser til stikkontakter, gennemboringer m.m., hvor fugten har samlet sig og udløst angreb med skimmelsvampe og råd. Han fremhæver desuden, at uden dampspærren, så vil revner og utætheder hurtigt kunne lokaliseres på gipspladen, så de er lige til at fuge eller spartle over.
- Det her virker. Samtidig med at der spares udgifter på indkøb af materialer, arbejdstid for håndværkere og ikke mindst den tid, der bruges på at projektere detaljerne og føre skærpet tilsyn med beregningerne for den projekterende.
-jhn