Termografisk skud lige ved hånden

Termografisk skud lige ved hånden

Det termografiske lommekamera Flir C2 har betjening med touch skærm fuldstændig som en mobiltelefon

Flir C2 er navnet på et nyt kompakt termografisk lommekamera fra Elma Instrument. Det betyder, at man altid kan have termokameraet med og dokumentere sine opgaver med varmebilleder, almindelige fotos, MSX samt termografisk og almindelig video.

Kameraet er helt fuldautomatisk, og der er ingen vanskelige indstillinger. Du peger kameraet mod objektet og trykker på udløseren, varmebillede og foto bliver herefter gemt i den indbyggede flash hukommelse.

Billedfilerne er i jpg-format, og indeholder alle temperaturdata for efterfølgende analysering i den medfølgende Flir Tools analyse/rapport software - som er på dansk. FLIR C2 har selvfølgelig betjening med touch skærm fuldstændig som en mobiltelefon.

Ifølge Elma Instruments kan alle bruge et Flir C2 - det er super nemt at betjene kameraet via touch skærmen, brugerfladen er nem og intuitiv, kameraet kræver ikke en speciel uddannelse eller dyre kurser, for at få den fulde udnyttelse af produktet.

 -cmn

24/2 2015