Terrasseskruer på bånd
Den svenske producent Essve lancerer nu terrasseskruer på bånd til alle miljøer
Sæsonen for terrasseprojekter er lige om hjørnet. Og nu lancerer Essve, som de eneste i Norden, terrasseskruer på bånd, der både fås rustfri og med CorrSeal behandling. Båndede skruer gør montering på facade- og terrassearbejde hurtigere og mere effektiv samt sikrer et jævnt og pænt resultat.
Essve Terrasseskrue med CorrSeal, er en terrasseskrue på bånd, behandlet med ESSVEs egen 2.000 timers CorrSeal behandling, der sikrer en lang levetid. Skruen kan bruges til montering af trækonstruktioner under 50 kvm i ikke-hårdt træ. Så som terrasser, stakit og facadebeklædninger i almindelige miljøer, der ikke er påvirket af salt eller vådområder.
- De fleste helgarder sig ved udelukkende, at bruge syrefaste rustfrie A4 skruer. Men der er faktisk en del penge, at spare - ofte op til 50 procent af prisen - ved at tænke sig om og benytte en CorrSeal skrue i bløde træsorter og i miljøer, der ikke er direkte påvirket af for eksempel salt, siger Søren Dagø, sales manager for Essve Danmark
Essve Terrasseskrue Classic A4 er en rustfri og syrefast skrue på bånd, der kan bruges til montering af træ-konstruktioner som terrasser, stakit og facadebeklædninger i aggressive miljøer så som maritime steder, poolområder eller niveauer under jordhøjde.
Begge skruer er monteret på plastikbånd og kan bruges i alle gængse skrueautomater fra Makita, Milwaukeel, Spit, Festool, Senco m.fl.
- Vi har i forvejen Nordens største sortiment af terrasseskruer - både rustfri og CorrSeal behandlede - så vi dækker enhver konstruktion. Nu kan vi også, som de eneste i Norden, levere samme bredde af terrasseskruer på bånd, der sikrer en lettere og hurtigere montage samtidig med et ensartet og pænere resultat. Præcis som man kender det fra gipsskruer på bånd, slutter Søren Dagø.
Terrasseskruerne med CorrSeal fås i 42, 55 og 75mm, mens rustfri A4 fås i enten 42 eller 55mm. Alle har et skærespor, som mindsker risikoen for splinter og revner, samt et 6-rillet skærende skruehovede til sikker iskruning. Alle skruerne er CE mærket og har også en SITAC/SP Certificering.
- mir