Tidligere Sjælsøprofil til GefionJørgen Junkers første opgave er ansvaret for udvilingen af et ca. 9.000 etagemeter stort byggeri på Amager Strandvej, hvor Gefion Group har købt et areal.

Tidligere Sjælsøprofil til Gefion

Gefion Group henter tidligere Sjælsø direktør Jørgen Junker til at stå i spidsen for projektudvikling af nybyggerier på bl.a. Amager Strandvej

Jørgen Junker, tidligere COO i Sjælsø er blevet tilknyttet Gefion Group som såkaldt COO med ansvar for projektudvikling, gennemførelse og salg af Gefion Groups nybyggerier i hovedstadsområdet.

Jørgen Junkers første opgave er ansvaret for udvilingen af et ca. 9.000 etagemeter stort byggeri på Amager Strandvej, hvor Gefion Group har købt et areal.

-Vi styrker vores projektorganisation med Jørgen Junker, som er meget erfaren med nybyggeri og med at optimere, så boligkøberne får et super godt produkt og med høj kundetilfredshed, siger direktør Henrik Nissen, Gefion Group.

- De første år har Gefion Group primært arbejdet med at konvertere kontorejendomme til boliger og med gode resultater for alle involverede. Nu bevæger Gefion Group sig ud på et nyt område, hvor vi med Jørgen Junkers kompetencer er rustet til at skabe gode resultater, tilføjer Henrik Nissen.

I Sjælsø havde Jørgen Junker som COO det overordnede ansvar for projektudvikling, gennemførelse af byggeri og salg.

- I perioden fra 2003 til 2008 opførte vi ca 4.000 lejligheder. Det skete i et frugtbart samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere m.fl. ud fra fælles mål om bygbarhed, økonomi, kvalitet og kundetilfredshed. Det fungerede, og det glæder jeg mig til at bringe i spil i Gefion Groups nye boligbyggerier, forklarer Jørgen Junker

Jørgen Junker stod bag så markante uviklingsprojekter som Islands Brygge, Sluseholmen Porcelænsfabrikken, TV Byen og de hvide boliger på Havneholmen.

-cmn

11/11 2015