To byggeskadefonde bliver til énByggeskadefonden har til huse oppe under taget i Boligselskabernes Hus.

To byggeskadefonde bliver til én

Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse lægges sammen pr. 1. januar 2021. Samtidig er det slut med nye forsikringssager inden for bygningsfornyelse

Indtil 1. januar 2021 omfatter Byggeskadefonden alene det almene område, mens Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse omfatter private bygningsfornyelser, der har modtaget kommunal støtte.

Støtteordningen til bygningsfornyelser af private udledningsejendomme er ophørt. Kommunerne giver derfor ikke tilsagn om støtte til nye sager inden for bygningsfornyelse. Det er baggrunden for, at Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse nedlægges som selvstændig enhed. Byggeskadefonden overtager 1. januar 2021 ansvaret for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelses nuværende sager.

Det har et enigt folketing besluttet.

De sidste bygningsfornyelser er færdige indenfor få år
Det bliver de samme medarbejdere, der også fremover varetager eftersyn og skadesager i de ejendomme, der har fået tilsagn om støtte efter bygningsfornyelsesloven. Behandlingen af sagerne kommer til at ske i en økonomisk separat afdeling i Byggeskadefonden.

- Vi glæder os til at byde vores nye kolleger velkommen. De skal fortsætte deres arbejde med at behandle skadesager og gennemføre eftersyn i de ejendomme, der har fået tilsagn om støtte via bygningsfornyelsesloven. Sammen skal vi fortsat arbejde for at højne kvaliteten i byggeriet, siger driftsdirektør i Byggeskadefonden Morten Søegaard-Larsen.

Byggeskadefonden forventer, at de sidste bygningsfornyelser, der har fået tilsagn om støtte, gennemføres inden for få år. Herefter har fondens afdeling for bygningsfornyelse pligt til at dække anerkendte byggeskader i de bygningsfornyede ejendomme i 20 år. 

-los

17/12 2020