Torveprofil får ny rolleByggerierne på det gamle Grønttorv kommer til at ske inden for den overordnede byplan, som Grønttorvet har udviklet i samarbejde med tegnestuen Polyform. (Grafik: Polyform)

Torveprofil får ny rolle

FB Gruppen forvandler det gamle Grønttorv til bydelen Ny Valby. Nu indgår selskabet samarbejde med den tidligere direktør for Grønttorvet, som bliver rådgiver ved den milliardstore udvikling af hovedstadens nye bydel

Når byggeudvikleren FB Gruppen 1. maj overtager Grønttorvet, skal en erfaren ejendomsmand med stort lokalkendskab være med til at udvikle bydelen Ny Valby med godt 2.000 boliger og samlet byggeri for fem milliarder.

FB Gruppen har nemlig indgået en aftale om, at Brian Abildgaard via sit rådgivningsfirma Urbanos bliver tilknyttet Ny Valby. Fra 2011-2015 var Brian Abildgaard direktør for Grønttorvet – med salget af de snart fraflyttede arealer i Valby som en af hovedopgaverne.

- Jeg er utrolig glad for, at Brian Abildgaard har sagt ja til opgaven, og ser frem til et godt samarbejde. Brian Abildgaard skal især bistå med de byggeretter, som skal sælges, med den løbende kontakt med myndigheder og med at skabe midlertidige aktiviteter på området, mens Ny Valby bliver udviklet og bygget, siger Hans-Bo Hyldig, adm. direktør i FB Gruppen.


Hans-Bo Hyldig, administrerende direktør i FB Gruppen.

Bydel med stærkt grønt præg
Få uger efter at grønthandlere og gartnere rykker til nybyggede lokaler i Høje-Taastrup, overtager FB Gruppen området på næsten 160.000 kvm (svarer cirka til 22 fodboldbaner) og retten til at bygge omkring 234.000 kvm.

Der kommer omtrent 2.000 boliger og dertil butikker og cafeer, et par børneinstitutioner og måske kontorer. Groft sagt vil FB Gruppen selv bygge og siden sælge omkring en tredjedel, en anden tredjedel bygger FB Gruppen til pensionsselskabet PKA, mens den sidste tredjedel byggeret skal sælges til andre; f.eks. projektudviklere og pensionskasser.

- Det har været rart at samarbejde med FB Gruppen under forhandlingerne, og jeg ser frem til at være med til at realisere planerne om at skabe en blandet bydel med et stærkt grønt præg, siger Brian Abildgaard, der selv bor i ”Gammel Valby”.


FB Gruppen har indgået en aftale om, at den tidligere grønttorvsdirektør Brian Abildgaard via sit rådgivningsfirma Urbanos bliver tilknyttet Ny Valby.

80 meter høje boligtårne
Byggerierne kommer til at ske inden for den overordnede byplan, som Grønttorvet har udviklet i samarbejde med tegnestuen Polyform. Planen omfatter bl.a. fem boligtårne på 50-80 meter og en stor bypark.

Ny Valby ventes at få omkring 4.000 indbyggere i alt fra ungdomshybler til række- eller byhuse. Området ligger ved Ny Ellebjerg Station med S-tog og snart også regionaltog og metro.

Byggeriet ventes ifølge tal fra Dansk Byggeri at have en jobeffekt på 5.200 mandeår svarende til, at 1.000-1.300 håndværkere, rådgivere og f.eks. ansatte hos underleverandører konstant er beskæftiget i byggefasen på fire-fem år.

-cmn

11/3 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes