Udskiftning af sporskifte reduceret med 70 % - Næste stop er et internationalt kæmpeudbudProjektet har blandt andet fået hjælp fra eksperter fra Danmark og Tyskland, der har rådgivet om optimeringsmuligheder. Der er hentet inspiration fra Østrig og England, som har erfaringer på området.

Udskiftning af sporskifte reduceret med 70 % - Næste stop er et internationalt kæmpeudbud

Banedanmark har reduceret tidsforbruget på den komplekse udskiftning af sporskifter med næsten 70 procent. Det betyder kortere sporspærringer, mens der arbejdes, og dermed mindre påvirkning af togtrafikken

Det er ikke ofte, at man kan optimere tidsforbruget på komplekse sporarbejder i den størrelsesorden.

Men det er lykkedes Banedanmark at skære den tid, der bruges på udskiftning af sporskifter, ned til en tredjedel. Fra ca. 100 timer til ca. 32 timer pr. sporskifte.

Det er resultatet af et netop afsluttet forbedringsprojekt.

- Formålet har været at opnå en langt mindre punktlighedspåvirkning fra det kritiske arbejde med at lægge og udskifte sporskifter. Det har vi gjort ved at tilrettelægge vores arbejde klogere, så vi har reduceret det samlede tidsforbrug.

- Det medfører kortere sporspærringer og dermed mindre påvirkning af togtrafikken, fortæller projektdirektør i Banedanmark Kristian Fevejle Andersen.

Et sporskifte er det sporelement, der gør det muligt for togene at skifte fra et spor til et andet, så de kan skifte retning eller passere hinanden.

Det er komplekst at lægge et sporskifte, fordi det kræver præcision at koble to spor sammen, og fordi det samtidig stiller høje krav til sikring. I alt er der over 3700 sporskifter i Banedanmarks spornet.

Europæisk inspiration og best practice
Konkret er det lykkedes at reducere tidsforbruget med 70 % ved at skrue på en række forskellige knapper i sporskiftearbejdet – herunder justering af krav til logistik, udstyr, produktionstid, parallelarbejde samt bedre opgavestyring under selve udførelsen.

Projektet har blandt andet fået hjælp fra eksperter fra Danmark og Tyskland, der har rådgivet om optimeringsmuligheder, og der er hentet inspiration fra Østrig og England, som har erfaringer på området.

- På den baggrund har vi først optimeret det nye koncept teoretisk, og så har vi været ude og teste det i virkeligheden, hvor vi har opsamlet data, som vi efterfølgende har analyseret på.

- Konceptet har altså udviklet sig gennem processen, og det står på skuldrene af best practice både internt i Banedanmark og i andre europæiske lande, fortæller Kristian Fevejle Andersen.

Næste skridt bliver fire opfølgende pilotprojekter i Høje Taastrup, der yderligere skal teste det nye koncept for udskiftning af sporskifter.

- Målet er, at vores nyudviklede metode vil resultere i en helt ny rammeaftale, der baner vejen for en længerevarende samarbejdsaftale med en leverandør. Et sådant kæmpeudbud kunne også have international interesse, siger Kristian Fevejle Andersen.

7/2 2024
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige