Udvider kontorlokaler og medarbejderstab for at følge med efterspørgslenI forbindelse med udvidelsen af kontoret i Gedved blev der afholdt et event for at markere to særlige milepæle: Teknisk chef Claus Møllers 25-års jubilæum samt fermacells 25-års jubilæum i Danmark.

Udvider kontorlokaler og medarbejderstab for at følge med efterspørgslen

James Hardie har udvidet sit kontor i Gedved som led i en strategisk investering i markedet. Med flere medarbejdere og et større kontor bliver det muligt at styrke den lokale tilstedeværelse og kapaciteten til at imødekomme stigende efterspørgsel

Udvidelsen af kontoret i Gedved understreger James Hardies langsigtede forpligtelse til at vokse i Danmark.

Virksomheden har i de senere år set en markant stigning i efterspørgslen på sine produkter og løsninger, hvilket gør denne investering afgørende for at sikre fortsat vækst.

– Udvidelsen af kontoret i Gedved er et væsentligt skridt i vores strategi for at styrke James Hardies tilstedeværelse i Danmark.

- Den vil både imødekomme den stigende efterspørgsel på vores produkter og sikre, at vi har de rette ressourcer og kapacitet til at understøtte vores danske kunder på bedst mulige måde, siger Niels-Jørgen Pallesen, skandinavisk områdedirektør hos James Hardie.

De nye kontorfaciliteter er ikke kun en fysisk udvidelse af James Hardies lokale operationer, men vil også gøre det muligt for virksomheden at ansætte flere medarbejdere i fremtiden.

Med vækst i både produktsortimentet og kundebasen er der et øget behov for ekspertise og støtte til de danske kunder.

– 2024 markerede året, hvor vi for alvor satte turbo på indsatsen for gulvområdet, hvilket har krævet en oprustning på medarbejderfronten. Flere ansættelser har været en nødvendighed for at sikre både høj kvalitet og kompetent rådgivning til kunderne.

- Udvidelsen af kontoret i Gedved understøtter denne udvikling og skaber rammerne for at fortsætte væksten, lyder det fra Claus Møller, teknisk chef hos James Hardie.

Udvidelsen er et godt eksempel på, hvordan James Hardie anvender sine egne produkter i praksis.

– Vi har anvendt vores egne produkter i videst muligt omfang til renoveringen, herunder fermacell Fibergipsplader, samt fermacell Therm25 gulvvarmesystem, som sikrer effektiv opvarmning og et godt indeklima.

- Gulvopbygningen i stueplan består af 600 mm fermacell Niveaumørtel, mens 1. sal er opbygget med 30 mm fermacell Bikubegranulat, fortæller Søren Dyhm, teknisk rådgiver hos James Hardie, der både har tegnet udvidelsen og fungeret som byggeleder.

Udvidelsen omfattede en renovering af nabobygningen, der blev opført i 1917. Med respekt for den gamle bygning er der blevet etableret et større kontorlandskab, som nu huser hele den tekniske afdeling.

 - I en tid, hvor mange virksomheder desværre må nedskalere og afskedige medarbejdere, har vi været stolte af, at vores vækst har betydet, at vi kan udvide og ansætte flere. Det er et klart signal om, at vores produkter og løsninger skaber værdi på det danske marked, siger Claus Møller.

-dc

30/9 2025