Varme på byggepladsen gøres klar nu
SPONSORERET INDHOLD: En dag møder håndværkerne op på byggepladsen i hamrende kulde og en frisk vind. Så er det svært at få installeret varme hurtigt, for alle de andre fryser også
Det kan virke grotesk at tale om opvarmning i løbet af sensommeren, hvor de fleste stadig taler om nedkøling. Men vil man undgå driftsstop på byggepladsen, gælder det om at være i god tid.
- Det oplever vi heldigvis, at flere og flere er. Mange taler allerede nu med os om varme, og det betyder, at vi kan foretage beregningerne i god tid og i fred og ro. Vi kan også planlægge opstillingen i god tid, og nogle gange laver vi endda en del af installationen, og så betaler kunden først, når varmeanlægget tages i brug, fortæller sektionsleder i Ajos, Jan Frandsen.
Ajos har investeret massivt i kaloriferer og dele til midlertidige varmeanlæg de seneste år, og firmaet har en stor mængde moderne og energieffektivt udstyr på lager. Jan Frandsen lægger da heller ikke skjul på, at virksomheden er klar til nye investeringer, hvis efterspørgslen er der.
- Det er klart et marked i vækst. Det er slut med, at byggerier står stille om vinteren og ikke nok med, at der er lovgivningskrav om mindst 15 grader på arbejdspladsen, men byggefirmaer, rådgivere og bygherrer har også fundet ud af, at varme på byggepladsen gavner produktiviteten.
Kan sluttes til fjernvarmen
De mange kaloriferer kan sluttes til fjernvarmen, og med effektiv interimsaflukning af byggepladsen kan der skabes en energimæssigt fornuftig løsning.
- Ofte sætter vi sluser op ved ind- og udgange. Det hjælper meget på tætheden af et byggeri, og vi sætter en log på varmeanlægget, så byggelederen kan følge med i forbruget og kan tage nogle foranstaltninger for at begrænse varmeforbruget.
- Vi har nogle montører med meget stor erfaring, der i praksis kan sørge for den optimale placering af kalorifererne. Ofte er det afgørende for en optimal og økonomisk opvarmning, at såvel dimensionering som placering og tilslutning er foretaget korrekt. Hvis blot én af disse faktorer ikke er i orden, hjælper det ikke, at vi har de nyeste og bedste El-Bjørn TF30HV, der kan tilsluttes fjernvarmesystemet, siger Jan Frandsen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mange af Ajos’ kunder får allerede nu leveret og installeret midlertidig varme, så f.eks. byggepladserne kan leve op til kravene om procesvarme, når vinteren melder sin ankomst.
Indblæsning i højden
Kalorifererne er udstyret med luftfiltre, og samtidig har de indblæsning i tekstilslanger i seks udgange, der sidder i over to meters højde. Det betyder, at luften blæses ind i en højere højde end der, hvor støvet typisk har lagt sig.
Ajos har afdelinger i Hvidovre og Vejle og er dermed repræsenteret på begge sider af Storebælt, så virksomhedens montører hurtigt kan rykke ud til kunder overalt i Danmark.
Foruden at levere varme og lys til byggepladser, tager Ajos sig af midlertidige installationer i det hele taget, byggepladsstyring, tårnkraner og semimobilkraner, person- og materialehejs samt skure. Desuden leverer Ajos pavilloner til alle formål.