Aktuelle nyheder - Byggeri

Vi vil bo på flere kvadratmeterDanskerne vil have albuerum og plads til hele familien i deres hjem.

Vi vil bo på flere kvadratmeter

Knap hver tredje nye bolig siden 2010 er på 175 m2 eller derover, og især i hovedstadskommunerne er de store boliger i stigende grad blevet populære ifm. nybyg

Del artiklen på

En ny analyse fra Spar Nord baseret på aktuelle tal fra Danmarks Statistik viser, at der siden 2010 er blevet opført 52.890 boliger på 175 m2 eller mere, hvilket svarer til en stigning på 18,9 %. De helt store boliger udgør således 30,7 % af alle nybyggede boliger i perioden.

- Bl.a. som følge af det historiske lave renteniveau har det i en lang periode været muligt at bygge meget dyrt for en lav månedlig ydelse med et afdragsfrit lån. Det har formentligt spillet en væsentlig rolle i, at flere således har prioriteret at bygge større, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- Når vi dykker ned i tallene, kan vi se, at det særligt er i hovedstadskommunerne, hvor de store boliger skyder op i gadebilledet. På toppen af listen over kommuner, hvor man ser den største procentvise stigning i boliger på 175 m2 eller mere, er de første otte kommuner nemlig alle placeret i hovedstadsområdet, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

Travlt i Aarhus og Aalborg
Rødovre, Hvidovre og Tårnby topper listen. Her er antallet af de helt store boliger steget med henholdsvis 70,3 %, 50,8 % og 50 %.

- Det skyldes formentligt, at der bor mange ressourcestærke familier med høje indtægter i og omkring hovedstaden, da det generelt set er områder med væsentlig højere kvadratmeterpriser sammenlignet med resten af landet. Det vil sige, at det ofte er familier med stor købekraft, der bosætter sig her, og som derfor også kan prioritere at have flere kvadratmeter at boltre sig på, forklarer Jens Nyholm.

Men selvom hovedstadskommunerne står for den største procentvise stigning af antallet af store boliger, er det dog ikke her, der siden 2010 er opført flest boliger på 175 m2 eller mere. For at finde de kommuner, hvor byggeaktiviteten har været højest, skal man til Jylland:

I Aarhus og Aalborg har man nemlig haft mest travlt med at opføre de store boliger, da der her er kommet hele 2613 og 2004 flere boliger til på 175 m2 eller mere siden 2010.

Landets sjettestørste kommune, Vejle, indtager tredjepladsen med 1702 flere boliger i størrelsesordningen.

- På samme måde som i hovedstadsområdet vil det også i især Aarhus og Aalborg Kommune hovedsageligt være ressourcestærke familier, der bygger – i hvert fald inden for byskiltet. Derfor er det heller ikke overraskende, at det særligt er de store boliger, der også er blevet prioriteret her, forklarer Jens Nyholm.

Stigning vil stilne af pga. begrænset plads
Selvom de mange kvadratmeter er blevet populært i hovedstads- og storbykommunerne, så er det i oplands- og landkommunerne, at de store boliger udgør den største andel af det samlede antal boliger. Faktisk er mere end hver femte bolig i jyske kommuner som Rebild, Lemvig, Vejen og Hedensted på 175 m2 eller mere.

- Det er ikke overraskende, at der i oplands- og landkommuner er den største andel af store boliger, da der historisk set har været opført flest boliger af denne størrelse her. Det skyldes, at det er områder, hvor der er plads til at opføre boliger med mange kvadratmeter, mens grundene typisk er væsentlig billigere sammenlignet med storbyerne, og der samtidig ligger mange gårde, fortæller Jens Nyholm.

Han forventer derfor også, at det primært er her, at man i de kommende år vil se flere af de helt store boliger skyde op:

- Selvom det har været populært i storbyerne at tilvælge flere kvadratmeter de seneste ti år, så vil stigningen langsomt stilne af i særligt hovedstadskommunerne og Aarhus. Det skyldes, at pladsen og byggegrundene på sigt vil blive begrænset som følge af en stor efterspørgsel på boliger i områderne gennem mange år samt, at bolig- og grundpriserne mange steder har nået niveauer, hvor langt fra alle kan være med. Derimod er der fortsat mulighed for at tilvælge de ekstra kvadratmeter i oplands- og landkommunerne, hvor udviklingen formentlig vil fortsætte, forklarer Jens Nyholm.

- Men der er selvfølgelig meget, der kan spille ind i udviklingen de næste ti år, som eksempelvis om man foretrækker at bosætte sig i by eller land, bo alene eller sammen og få flere eller færre børn. Samtidig er det ikke umuligt, at hele klimadebatten også kan komme til at få indflydelse og få flere til igen at prioritere de mindre boliger, lyder det afslutningsvist.

-kj

Læs mere om Byggeri

30/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.