Vil også udleje energistationer til sine moduler En energistation er især relevant til de moduler, hvor der ikke er andre muligheder for opvarmning end strøm.

Vil også udleje energistationer til sine moduler

Med den nye udlejningsmulighed ønsker modulproducenten ABC Pavilloner at øge sortimentet af mindre klimabelastende opvarmningsmuligheder til de moduler, som typisk udlejes til daginstitutioner, skoler og kontorbygninger

Behovet for mindre klimabelastende opvarmningsmuligheder er stigende, og der er derfor godt nyt til kunder, som er på udkig efter en god og prisvenlig opvarmning af modulbyggeri til leje.

ABC Pavilloner, der allerede sælger energistationer til deres salgsmoduler, udvider nemlig nu sit tilbud til også at omfatte udlejning af energistationer til udlejningsmoduler. Med den nye udlejningsløsning kan kunderne således se frem til opvarmningsmuligheder tilpasset deres specifikke behov.

Modulvirksomheden udlejer typisk moduler til blandt andet daginstitutioner, kontorer og skoler.

- Ved at tilbyde muligheden for at leje en energistation sammen med vores udlejningsmoduler giver vi vores kunder en fleksibel opvarmningsløsning, der samtidig er energibesparende.

- Som virksomhed har vi selv et stort fokus på at blive CO2-neutrale, og derfor er det selvfølgelig et naturligt tiltag at kunne tilbyde CO2-besparende opvarmningsløsninger til vores kunder, siger autoriseret vvs-installatør A/K hos ABC Pavilloner, Michael Jensen, og fortsætter:

- Vi kan som udgangspunkt levere energistationer til moduler på op mod 300 m2. Men skulle der nu opstå et behov for en varmepumpe til et større modul, kan vi også levere det.

Energistationen fra ABC Pavilloner er en særskilt boks, som monteres ved siden af modulbyggeriet. På den måde sparer man et teknikrum og dermed værdifulde kvadratmeter inde i modulbyggeriet.

Energistationen indeholder en varmepumpe, som udnytter varmeenergien fra luften til at opvarme selve bygningen og vand til bygningen. Og selvom termometeret viser kolde temperaturer udenfor, så kan varmepumpen anvendes hele året rundt. Varmepumperne i ABC Pavilloners energistationer er såkaldte luft-til-vand-varmepumper.

En energistation er især relevant til de moduler, hvor der ikke er andre muligheder for opvarmning end strøm – eksempelvis områder, hvor man ikke kan tilsluttes et fjernvarmenet, eller hvor en midlertidig tilslutning til fjernvarmenettet vil være økonomisk ufordelagtig og dermed en tabt udgift.

Med andre ord kan en energistation være god både for økonomien og klimaet, og ABC Pavilloner oplever også allerede efterspørgsel på den nye udlejningsmulighed:

- Når man sammenligner energiforbruget ved en energistation med eksempelvis fjernvarme og naturgas, vil det i de fleste tilfælde være mere energieffektivt at vælge en varmepumpe. Samtidig vil mange af vores udlejningskunder i højere grad reducere deres CO2-udledning, hvilket en energistation kan bidrage til.

- Vi er derfor meget glade for at kunne matche kundernes efterspørgsel på mere klimavenlige opvarmningsløsninger til vores udlejningsmoduler, lyder det fra Michael Jensen.

-dc

2/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige