Aktuelle nyheder - Byggeri

Vinderne af Byggeriets Klimapriser 2020 er fundetSwed-Mark vandt den nye Byggeriets Arbejdsmiljøpris for sikkerhedsnettet Net-Op, der let monteres ved tagarbejde.

Vinderne af Byggeriets Klimapriser 2020 er fundet

De fire vindere af Byggeriets Klimapriser 2020 blev kåret ved et arrangement i Blox tirsdag formiddag

Del artiklen på

Klima - Miljø - Arbejdsmiljø - Energi

Priserne bliver sædvanligvis uddelt på Byggeri-messen i Fredericia, men årets messe blev som bekendt aflyst tidligere på året på grund af corona.

I alt 19 virksomheder med 21 forskellige strategier, løsninger og produkter var indstillet, og årets klimapris gik til Kingspan Insulation for den ambitiøse klimastrategi Net-Zero Energy, der skal gøre firmaets 140 fabrikker CO2 neutrale i 2020.

Kingspans nye Kooltherm fabrik i Sverige på 18.000 kvm ventes bl.a. snart at være klar til at levere isolering produceret ved 100 % vedvarende energi til Danmark og resten af Norden.

Her modtager Anja Cronholm, Kingspan Insulation, årets klimapris.

Byggeriet Miljøpris gik til Xella Danmark for produkterne Xella Big Bags og genbrugsbyggeblokken Silent+; en spændende genbrugsløsning, hvor byggeaffald i form af porebeton-rester returneres og genbruges i en ny porebeton-byggeblok kaldet Silent+. Løsningen lader sig gøre i et samarbejde med Davidsens Tømmerhandel og eurodan-huse.

- Ved at udnytte materialerester, der normalt ville blive kørt til deponi, er det lykkedes os at skabe ekstra værdi i form af nye løsninger, der fremstilles af genanvendt materiale og samtidig opfylder alle funktionelle krav. Dermed er de også velegnede til nybyggeri, og på den måde er cirklen jo sluttet, sagde salgsdirektør Lars Nygaard, der ikke overraskende var meget stolt af prisen.

- Prisen understreger vigtigheden af, at byggeriet i langt højere grad tænker i genanvendelse og CO2-reduktion hele vejen rundt. Samtidig understreger det stærke felt af både nominerede og vindere, at mange af løsningerne til et mere bæredygtigt byggeri allerede er klar og kan anvendes i dag, så vi kan lige så godt komme i gang med at bruge dem, siger han.

Byggeriets Miljøpris gik til genbrugsløsningen Xella Big Bags og genbrugsbyggeblokken Silent+. Til at modtage prisen var (fra højre) head of technical & sustainability fra Xella Scandinavia, Johan Vestergård, adm. direktør hos eurodan-huse, Thomas Dahl, salgsdirektør hos Xella Danmark, Lars Nygaard, og CEO for Xella Scandinavia, Fredrik Johansson.

Trygt og sikkert arbejdsmiljø
Det er første gang i de ti år, klimapriserne er blevet uddelt, at der bliver uddelt en arbejdsmiljøpris. Denne nye pris gik til Swed-Marks faldsikringsnet Net-Op, der er udviklet for at undgå dødsfald og arbejdsulykker ved tagarbejde. Nettet vejer kun 14 kg og kan være i enhver håndværkervarevogn. Net-Op skaber et trygt og sikkert arbejdsmiljø ved tagarbejde.

I alt fire virksomheder var nomineret til Byggeriets Arbejdsmiljøpris, men prisen gik altså til Swed-Mark, hvor Dennis Mikkelsen modtog prisen.

- Det er da superfedt at et halvt år gammelt produkt, kan slå store internationale firmaer på deres produkt. Det betyder at sikkerheden er noget man går op i ude på de danske byggepladser, sagde han Dennis Mikkelsen.

Energiprisen gik til Lindabs SolarRoof, der er et kliktag med integrerede solceller. SolarRoof er resultatet af mange års erfaring som leverandør af ståltage kombineret med den nyeste teknologi inden for solenergi.

Salgschef René Jensen, Lindab, var en stolt modtager af Energiprisen.

-los



Læs mere om Byggeri

7/9 2020
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.