Vismænd kaster håndklædet i den bureaukratiske ring

SMVdanmarks direktør, Jakob Brandt, advarer mod at lytte alt for meget til vismændenes pessimistiske holdning til at nedbringe det meget omfattende bureaukrati i den offentlige sektor

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Han kalder det ’trist’, at vismændene nærmest kaster håndklædet i ringen, og han opfordrer i stedet til, at vismændene kaster sig ind i opgaven med bureaukratibekæmpelse og blandt andet se på, hvad der er sket i udlandet.

I den nye rapport fra Det Økonomiske Råd, Vismandsrapporten, skriver de tre formænd blandt andet, at de har vanskeligt ved at se, at der lige nu kan gøres ret meget ved de administrative udgifter i den offentlige sektor.

Kan frigøre mange hænder
Jakob Brandt slår fast, at hvis det offentlige system fik slanket mængden af eksempelvis kontrol og dokumentationskrav, som den selv er underlagt, ville det i første omgang frigøre mange hænder og hoveder, som den private sektor har stor brug for:

- Men endnu vigtigere ville det naturlige næste skridt være at se på det bureaukrati, som de private virksomheder lider under. Det er nemlig noget, de slås med dagligt, og det lægger beslag på titusindvis af fuldtidsansatte i de små og mellemstore virksomheder, siger han.

Se til Canada
Jakob Brandt peger på, at vismændene har frie hænder til selv at vælge, hvad de vil fokusere på, og at bureaukrati burde være noget, der havde vismændenes fulde opmærksomhed.

SMVdanmarks direktør henviser til, at der er positive erfaringer fra Canada, hvor det lykkedes at nedbringe bureaukratiet markant:

- Det bør vi bygge på. Et praktisk forslag kunne være, at det offentlige betalte et gebyr til virksomhederne hver gang, de bad om indberetninger. Det ville få politikere og embedsmænd til at overveje, om de ønskede oplysninger nu også var så vigtige, siger han.

Holder ikke i virkelighedens verden
Jakob Brandt er også uenig i vismændenes positive holdning til den såkaldte lagerbeskatning, ’som ikke holder i virkelighedens verden:

- Som succesfuld iværksætter risikerer man at skulle låne i banken, hvis man skal betale skat af aktier, som stadig er usolgte. Og hvis Skattestyrelsen værdiansætter aktier på et tidspunkt, hvor de er meget værd, og aktierne så efterfølgende styrtdykker, så er det reelt beskatning af hypotetiske indtægter. Derudover er der mange mærkelige skatter, man skal betale som virksomhedsejer. Systemet er mildes talt uoverskueligt især for iværksættere, og det kræver alt for meget tid for en lille virksomhed at overskue skatte- og afgiftsjunglen, siger han.

Bremser investeringer
Samtidig er han dog helt enig med vismændene, når de påpeger, at huslejereguleringen betyder, at ejendomme ikke vedligeholdes, som de burde:

- Hvis man ejer en ejendom, der trænger til en kærlig hånd eller nogle gode forbedringer, men man ikke kan få sin investering tilbage, fordi loven bremser huslejestigninger, så lader man være. Det hæmmer byggeriet, det får klima – og energirenoveringer til at gå langsommere, og det fastholder folk, der har fået en billig lejebolig, selv om de måske hellere ville bo og arbejde et andet sted i landet. Derfor bør vi se på huslejereguleringen, siger Jakob Brandt.