Fugtmåling i murværk med neutronkildemåler. Instrumentet påvirkes ikke af salte i overfladen. Foto: Byg-Erfa. Forebyg fugtproblemer med pålidelige fugtmålinger
Fugt i bygningsdele af beton og murværk kan betyde vækst af skimmelsvampe med potentielt ubehag og sundhedsrisici til følge. Er skaden sket, er det afgørende at klarlægge skadeårsager, bedømme risiko for fugt- og svampeskader
Fugtmålinger i beton, tegl, murværk og andre uorganiske materialer anvendes til at diagnosticere fugtskader eller dokumentere virkningen af fugtstandsende tiltag. Fugtmålingerne benyttes ligeledes til at vurdere risikoen for skader på fugtfølsomme belægninger eller overfladebehandlinger i forbindelse med nybyggeri eller udtørring efter vandskader.
Da måling af fugtindhold er forbundet med en vis usikkerhed, forudsætter pålidelige måleresultater og en korrekt vurdering, at brugeren har kendskab til måleudstyrets muligheder, begrænsninger og fejlkilder – samt at der foretages et tilstrækkeligt antal målinger for at få kendskab til lokale variationer i konstruktionen.
- I massivt murværk kan fugtindholdet variere betydeligt over tværsnittet, og ved murtykkelser over 35 cm (1½ sten, red.) giver fugtmåling fra overfladen med håndholdte instrumenter ingen information om fugtindholdet i midten af konstruktionen, siger Poul Klenz Larsen, seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet og forfatter til erfaringsbladet ’Fugtmåling i beton og murværk’ fra Fonden Byg-Erfa.
Da fugtforholdene kan variere betydeligt over året, kan det være nødvendigt at gentage målingerne i forskellige sæsoner. Ved udtørringsforløb skal der måles, indtil der er opnået fugtligevægt med omgivelserne, eller der er nået en fastsat grænseværdi.
- Her skal man især være opmærksom på forekomst af salte, som påvirker de fleste typer måleinstrumenter, siger Poul Klenz Larsen og henviser til erfaringsbladets oversigt over de enkelte målemetoders muligheder og begrænsninger.
Veje-tørre-metoden
Fugtindholdet i et materiale er defineret som vægten af det vand, der er i emnet, i forhold til vægten af det tørre materiale. Fugtindhold angives normalt i vægtprocent og beregnes som (vægt af fugtigt materiale – vægt af tørt materiale) / vægt af tørt materiale x 100 %, dvs. en normal forskelsberegning, angiver erfaringsbladet. Fugtindholdet kan derfor let bestemmes ved at veje prøven før og efter udtørring ved 105 °C.
- Metoden benyttes primært i murværk, hvor prøverne udbores som pulver eller borekerner. I beton kan pulverprøver ikke anvendes, og borekerner kan vanskeligt udbores uden køling. Alternativt kan prøverne hugges ud af konstruktionen med en tryklufthammer. Prøverne opsamles og opbevares i en fugttæt beholder indtil vejningen, forklarer Poul Klenz Larsen.
Han understreger, at der ved udboring udvikles varme, som kan påvirke prøvens fugtindhold pga. fordampning, hvorfor erfaringsbladets samlede anvisning bør læses i sin helhed og følges.
Kapacitiv fugtmåler og mikrobølgemåler
Til undersøgelsen af overfladisk fugt i en væg eller gulvflade anvendes ofte kapacitive fugtmålere. Kapacitiv fugtmåling er baseret på, at fugtige materialer har større elektrisk kapacitans end tørre. Instrumentet danner et elektrisk felt, hvis udbredelse afhænger af vandindholdet. Målingerne udføres konkret ved at presse en føler mod overfladen, og de kan foretages igennem maling og tapet, uden at overfladen beskadiges.
- En mikrobølgemåler er derimod egnet til fugtmåling over større overflader, hvor der er behov for en pålidelig indikation af fugtens udbredelse. Her opdeles fladen i et net, f.eks. 20 x 20 cm, hvor der måles i alle skæringspunkter. Ved en præcis markering kan målingerne gentages i samme position som dokumentation for effekten af potentielle tiltag, og resultaterne kan visualiseres på en plan eller opstalt af bygningsdelen, siger Poul Klenz Larsen og tilføjer, at der må påregnes en vis usikkerhed, fordi målingen udføres med et håndholdt instrument på ru eller ujævne overflader.
På Byg-Erfas hjemmeside kan du i det samlede erfaringsblad ’Fugtmåling i beton og murværk’ læse mere om bl.a. neutronkildemåler og luftfugtighed i beton.
Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build og Teknologisk Institut.
-dc
