Aktuelle nyheder om byggebranchen - Indeklima

Kan radonniveauet sænkes med ventilation?Der mangler faktuel viden om effekten af de forskellige metoder til begrænsning af radon. Det vil Lindab nu rette op på ved at dokumentere effekten af mekanisk ventilation.

Kan radonniveauet sænkes med ventilation?

Et forhøjet radonniveau kan have store helbredsmæssige konsekvenser. Lindab har igangsat et forsøg, som skal dokumentere effekten af mekanisk ventilation på radonniveauet i et almindeligt, dansk hjem

Del artiklen på

Information om mulige konsekvenser af et for højt radonniveau er tiltaget i løbet af de seneste år, men når det kommer til effekten af de forskellige løsninger til begrænsning af radonstråling, er kendskabet derimod begrænset. Det skal et nyt forsøg være med til at ændre på.

- Strålingen fra radon kan være en reel sundhedsrisiko for de mange danskere, hvis hjem er udsat for et højt niveau af radon. Vi vil med et forsøg dokumentere, hvor meget et ventilationsanlæg kan reducere radonniveauet til i et almindeligt hjem, siger Lars Rosenkilde fra Lindab, der har iværksat forsøget som i praksis udføres af Teknologisk Institut.

Det er seniorspecialist Britt Haker Høegh fra Teknologisk Institut, der er ansvarlig for udførelsen af radonmålingerne og forsøgets overordnede faglighed. Hun forventer, at ventilationsløsningen vil reducere radonniveauet med 30-50 %, men understreger, at effekten i høj grad afhænger af det enkelte hus.

- Den konkrete effekt afhænger af den enkelte bolig. Sammenlignet med andre løsninger til reducering af radon adskiller en ventilationsløsning sig ved både at sænke radonniveauet og forbedre indeklimaet ved at reducere uønskede stoffer fra tøj, legetøj, elektronik og inventar. I sidste ende er det dog vigtigt at vælge netop den løsning, som husejeren får mest gavn af, siger Britt Haker Høegh.

Før og efter-målinger
Forsøget finder sted hos en børnefamilie i deres hjem i Greve, hvor Teknologisk Institut foretager radonmålinger før og efter monteringen af en ventilationsløsning i huset. Ved at sammenligne de to målinger, synliggøres effekten af ventilationen på radonniveauet.

Stigende opmærksomhed på risikoen fra radon
Familien i Greve er langt fra de eneste danskere, der er opmærksomme på radon. YouGov har på vegne af Home gennemført en undersøgelse af danskernes fokus på radon i forbindelse med bolighandel. Undersøgelsen viser tydeligt, at danskerne generelt ønsker større oplysning om radon.

- I Home har vi i løbet af de seneste par år oplevet større interesse for radon i forbindelse med bolighandel, og oplysning om radon-niveau er generelt noget, som køberne i høj grad efterspørger. Over halvdelen af danskerne vil derfor gerne have udleveret et radon-Danmarkskort i forbindelse med bolighandel, og det er selvfølgelig noget, som vi bakker op om. Jo bredere kendskab til radon, jo bedre, siger Pernille Breyen Drews fra Home.

Vil danne forbillede for branchen
Hos Lindab har man en forhåbning om, at andre leverandører af radonløsninger som lufttætning og radonsug vil blive inspireret og iværksætte lignende forsøg, der kan dokumentere effekten af deres løsninger.

- Vi har en forhåbning om, at andre producenter vil følge trop med egne forsøg, så vi sammen kan skabe et velbelyst beslutningsgrundlag for de danskere, som er berørte af radon, siger Lars Rosenkilde fra Lindab.

Forsøget afsluttes i starten af 2020, hvor dokumentationen for effekten af en ventilationsløsning på radonniveauet i et helt almindeligt, dansk hus ligger klar.

-los


Læs mere om Indeklima

4/7 2019
AffugtningAkustikAkustik lofterAkustik væggeBefugtningBusylightDecentral ventilationForum om IndeklimaIndeklimaIndeklimaløsningerIndeklimarådgivningKlimareguleringKontorventilationKøle/fryserumLydisoleringMikroventilationRadonspærreRadonsugUdsugsvarmepumpeVarmepumpeVentilationVinduesventilationTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder

  • Ecophon

    Ecophon

    Akustiske loftsystemer der sikrer god lyd og økonomiske løsninger
  • Condair

    Condair

    Hygiejnesikrede befugtningsløsninger til produktion, sundhedssektoren og kontor
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • Nyt om Bæredygtighed

    Nyt om Bæredygtighed

    Magasin om hvorfor du skal interessere dig for Bæredygtighed i byggebranchen
  • Ventilationsvinduet

    Ventilationsvinduet

    Fremtidens grønne indeklimaløsning
  • Sundolitt

    Sundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulv, væg og tag
  • BG Byggros

    BG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade, der isolerer og fugtregulerer boligen
  • Dansk MiljøAnalyse

    Dansk MiljøAnalyse

    Prøvetagning og Miljøscreening
  • InVentilate

    InVentilate

    Bæredygtig ventilation
  • fermacell

    fermacell

    Højkvalitets byggematerialer
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima