Vandselskaber efterlyser finansiering af indsats mod grundvand
Siden 2018 har vandværkernes organisation og DANVA og Kommunernes Landsforening arbejdet for nye regler, så kommuner og vandselskaber kan håndtere terrænnært grundvand
I juni 2025 blev loven om terrænnært grundvand vedtaget. Kollektive dræn og andre løsninger skal i fremtiden beskytte borgernes ejendomme mod det stadigt stigende terrænnære grundvand.
Terrænnært grundvand er det øverste grundvand, som ligger tæt på jordoverfladen og kan give problemer for bygninger og veje. Øget nedbør, særligt om vinteren, har ført til, at grundvandsspejlet er steget op mod en meter over de sidste 30 år.
Og det giver problemer for mange husejere. Flere end 450.000 boliger har i dag under en meter ned til det terrænnære grundvand størstedelen af året.
Vigtigt gennembrud
Vedtagelsen af loven om terrænnært grundvand markerer ifølge direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen et vigtigt gennembrud for både kommuner, vandselskaber og ikke mindst de mange borgere, der oplever konsekvenserne af et stigende grundvandsspejl.
Selv om loven er vedtaget, er der dog stadig spørgsmål, som ikke er afklaret. DANVAs direktør hæfter sig blandt andet ved, at vandselskabernes økonomiske rammer skal sikre fleksibilitet i forhold til de store investeringer, selskaberne står overfor.
Stiger 10-30 centimeter frem mod 2100
Derfor arbejder DANVA fortsat for, at investeringer i dræn, overfladeafledning og beskyttelse mod grundvand også tænkes sammen med fremtidens økonomiske rammer og regulering:
- Det er afgørende, at selskaberne får fleksibilitet til at prioritere og planlægge de store investeringer, der skal til, oplyser Carl-Emil Larsen.
Han efterlyser også et bedre grundlag for, at kommunerne kan give udledningstilladelser. Problemet med det terrænnære grundvand ventes ifølge GEUS at blive større i fremtiden, og her er klimaforandringer den vigtigste årsag.
Prognosen peger på en stigning i grundvandsspejlet på yderligere 10-30 cm frem mod 2100.
