Arbejdsklausuler og ID-kort på bygge- og anlægsarbejder
Venstre og Moderaterne har vredet armen helt om i nakken på Socialdemokratiet i forbindelse med de kommende regler om udenlandsk arbejdskraft
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er ingen hemmelighed, at en af de helt store knaster i regeringssamarbejdet har været Moderaternes og Venstres ønske om mere åben adgang for udenlandsk arbejdskraft, mens Socialdemokratiet har strittet imod af frygt for social dumping.
Sporene skræmmer fra østudvidelsen i 2006, hvor fagbevægelsen var overbevist om, at de sagtens kunne magte opgaven med at sikre overholdelse af danske løn- og arbejdsforhold.
Men virkelighedens verden var en helt anden. Indsatsen har reelt været en fiasko, idet opgaven har vist sig uoverstigeligt stort. Fantasien hos udenlandske arbejdskriminelle har vært større end opfindsomheden i den danske fagbevægelse
Nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft
Ifølge den indgåede aftale med såvel fagbevægelsen som arbejdsgiverne skal den nye overenskomstbaserede erhvervsordning sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra en række udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår.
I den forbindelse præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge-og anlægsprojekter – der dog først kan træde i kraft om fem år.
Det vil ligeledes være et krav, at hvis man som arbejdsgiver ønsker at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, skal man have en overenskomst indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Arbejdsklausuler
ID-kort gælder kun for større bygge- og anlægsprojekter på over 100 millioner kroner. ID-kortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn, foto, nationalitet, telefonnummer, bopæl, arbejdsfunktion, lovpligtige uddannelser, opholdstid på projektet og arbejdsgiverens navn, CVR-nr. og RUT-nummer.
Der indføres ligeledes arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter inden for byggeriet.
Kravet kommer til at gælde for kommuner, regioner og offentlige organers kontrakter indgået efter Udbudsloven inden for bygge- og anlæg, hvor tærskelværdien er 41,2 millioner kroner.
Bedre adgang til data
Sidst, men ikke mindst, igangsættes et arbejde med at udforme et oplæg til, hvordan offentlige ordregivere kan få bedre adgang til data om til budsgiveres eventuelle brud på Arbejdsmiljøloven eller Udlændingeloven.
Udbudsloven indeholder allerede en række udelukkelsesgrunde, hvor tilbudsgivere udelukkes fra et udbud - eksempelvis for særlige grove lovovertrædelser.
Forsøg med dokumentation
Der etableres en forsøgsordning i en myndighed, hvor offentlige ordregivere får tilført ressourcer til at afsøge og indsamle dokumentation om overtrædelser, der kan være relevante for at udelukke tilbudsgivere efter udelukkelsesgrundene i Udbudsloven.
Ordningen etableres i en myndighed med store offentlige byggerier over 100 millioner kroner - eksempelvis Bygningsstyrelsen. Forsøget evalueres to år efter ikrafttrædelse med en afrapportering.
FAKTA
Den nye ordning begrænses til statsborgere fra bestemte lande.
Aktuelt vil der være tale om USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
