Fiberforstærket asfalt ti gange stærkere end almindelig asfalt
Danish Fibres har rettet henvendelse til Folketinget om, at en minimal ændring i asfaltens sammensætning kan gøre forskellen mellem hyppige reparationer og langtidsholdbarhed
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er tale om såkaldt ”fiberforstærket asfalt”, der ifølge Danske Fibres ”ikke er et luksusvalg, men en strategisk beslutning, der betaler sig både økonomisk og miljømæssigt. Der henvises til, at traditionel asfalt slides hurtigt under tung trafik og skiftende vejrforhold. Det betyder hyppige reparationer, øget råstofforbrug og højere CO?-udledning:
- Testrapporter fra IBQ – et akkrediteret europæisk testinstitut – dokumenterer markant forbedret hjulspormodstand og trykstyrke i asfalt med fiberforstærkning, lyder budskabet.
Ti gange stærkere
Erfaringer fra projekter viser ifølge Danske Fibres, at fiberforstærket asfalt kan:
• Forlænge levetiden med op til 50 procent
• Reducere hjulspor med op til 50 procent
• Gøre slidlaget op til ti gange stærkere
Det kræver ingen ændringer i udlægningsprocessen – fibrene tilsættes blot under blandingen og mixes i 45 sekunder.
Kun fem øre ekstra pr kg asfalt
Ekstraprisen er omkring fem øre pr. kilo asfalt, der er 100 procent genanvendelig.
Fibrene, der består af en syntetisk blanding af aramid og polyolefin, doseres i små mængder og fungerer som en armering i asfalten, der modvirker revnedannelse og deformation. Resultatet er en belægning, der kan modstå både tung trafik og svingende temperaturer.