Hemmelige rum bag Christiansborgs elevatorer
Under renoveringen af dobbeltelevatorerne på Christianborg har håndværkerne fået adgang til små, skjulte rum bag den ene elevator.
Det er små, afskærmede rum, som har stået ubrugte i mange år. De små rum bag den ene dobbeltelevator, findes på samtlige etager. De er cirka 1 × 1,5 meter og har meget højt til loftet.
Flere af dem har store vinduespartier, og ét sted med udgang til balkon.
Adgangen ind til rummene går kun gennem selve elevatorskakten, og de fører ingen steder hen, så når renoveringsarbejdet er færdigt, bliver adgangen lukket igen.
DanB