Inflationen er ikke det vigtigste politiske emne

Inflationen er ikke det vigtigste politiske emne

Den gennemsnitlige inflationen i 2024 var ifølge tallene fra Danmarks Statistik på 1,4 procent, men allerede mod slutningen af sidste år var der stigende tendens i inflationen

Af Dan Bjerring

I februar er inflationen tilbage på 2,0 procent, men cheføkonom Bo Sandberg fra Brancheforeningen Aktive Ejere understreger, at inflationen trods alt er under kontrol og næppe kan siges at være det vigtigste politiske emne i Danmark:

- Men man skal altså huske på, at selv en moderat og kontrolleret inflation omkring to procent, fortsat indebærer stigende forbrugerpriser. Og selv om inflationen i de kommende måneder eventuelt måtte falde, gør priserne det ikke, siger Bo Sandberg.

Reallønsfremgang spares op
Den markante reallønsfremgang i disse år har ikke for alvor sat sig i stigende privatforbrug.

Dels har mange stadig inflationschokket fra 2022 siddende i kroppen, og dels sparer mange forbrugere op med henblik på i højere grad selv at kunne være herrer over hvordan mixet mellem arbejde og fritid skal se ud mod slutningen af arbejdslivet.

Mild vinter holdes energipriser i ave
Ifølge Danmarks Statistik, er det det seneste år især fødevarer og husleje, der trækker inflationen op på de 2,0 procent.

Det hører dog med til billedet, at den indtil videre milde vinter har holdt energipriserne i ave:

- Til gengæld må væksten i inflation fra 1,5 procent i januar til 2,0 procent i februar formentlig delvis tilskrives, at lønstigningerne nu også er begyndt at sætte sig i stigende forbrugerpriser, siger Bo Sandberg.

11/3 2025