Metro i København for 170 milliarder kroner
En indledende undersøgelse af mulighederne for nye metrolinier i København foreslog otte linier, der skulle undersøges nærmere. De otte linier vurderes i analysen ud fra ”passagerer og mobilitet”, ”adgang og betjening” samt ”økonomi og klima”
Af Dan Bjerring
Analysen tager udgangspunkt i beregningsåret 2070, hvor det skønnes, at der vil være 400.000 flere indbyggere i hele hovedstadsområdet end i dag.
Det er i analysen lagt ind som en forudsætning, at M5 i 2070 er etableret som en ring, der går vest om Søerne og via Østerport til Lynetteholm - inklusiv en station ved Rigshospitalet.
Metroliniernes primære funktioner er forskellige: Nogle forbedrer adgangen til hospitalerne, nogle linjer gør mindre betjente bydele mere tilgængelige.
Andre styrker robustheden i metroen, såvel som hele den kollektive transport imod eksempelvis driftsforstyrrelser og nedbrud samt fremtidige kapacitetsudfordringer.
Grøn linie
Forlængelse af M1/M2 fra Vanløse Station til Tingbjerg
Økonomi: 12,6 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 29.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 60.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 25.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 6.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: Tingbjerg til Nørreport Station 13 minutter.
Andre nøgletal: Tre nye stationer, 5,1 kilometer skinne og 90 sekunder frekvens.
Orange linie
Ny linie mellem Rigshospitalet og Herlev Hospital
Økonomi: 33,2 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 72.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 94.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 65.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 9.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: Rigshospitalet til Herlev Hospital 16 minutter.
Andre nøgletal: Ni nye stationer, 15,8 kilometer skinne og 180 sekunder frekvens.
Lilla linie
Afgrening på M5 fra Stengade Station til Tingbjerg
Økonomi: 13,9 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 49.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 76.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 67.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 12.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: /Tingbjerg til København H 12 minutter.
Andre nøgletal: Fire nye stationer, 5,8 kilometer skinne og 180 sekunder frekvens.
Blå linie (vest)
Forlængelse af M4 fra København Syd til Hvidovre Hospital
Økonomi: 9,9 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 29.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 45.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 18.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 4.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: Hvidovre Hospital til København Syd: Syv minutter.
Andre nøgletal: Fire nye stationer, 4,2 kilometer skinne og 180 sekunder frekvens.
Blå linie (nord)
Forlængelse af M4 fra København Syd til Emdrup
Økonomi: 27 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 26.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 50.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 51.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 10.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: København Syd til Emdrup Station 14 minutter.
Andre nøgletal: Ni nye stationer, 10 kilometer skinne og 180 sekunder frekvens.
Pink linie
Ny linie mellem Tuborg Havn og Lufthavnen
Økonomi: 36,4 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 53.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 57.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 48.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 9.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: Tuborg Havn til Lufthavnen 18 minutter.
Andre nøgletal: 11 nye stationer, 15 kilometer skinne og 180 sekunder frekvens.
Mørkeblå linie
Ny linie mellem Bispebjerg Hospital og Holmen
Økonomi: 23,9 milliarder kroner i restfinansiering.
Betjening: 24.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 30.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station.
Passagerer: 30.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 4.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: v/Holmen til København H: Seks minutter.
Andre nøgletal: Syv nye stationer, otte kilometer skinne og 180 sekunder frekvens.
Lysegrøn linie
Ny linje mellem Prags Boulevard Øst og Malmø C
Økonomi: 14,7 milliarder kroner i restfinansiering
Betjening: 33.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter)
Passagerer: 46.000 flere påstigninger pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 15.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet.
Rejsetid: København H til Malmø C: 25 minutter
Andre nøgletal: Tre nye stationer, 26 kilometer skinne og 90 sekunder frekvens.
Fakta
• Analysen er udarbejdet af Metroselskabet for Københavns Kommune.
• Beregningsåret for analysen er 2070, hvor der antages en befolkningstilvækst på 400.000 i Region Hovedstaden. Det er i analysen lagt ind som en forudsætning i beregningerne, at M5 er lukket som en ring, hvilket der pt. ikke er truffet beslutning om.
• Metrolinjerne er undersøgt som selvstændige linier, og analysen tager ikke højde for evenetuel synergieffekt ved at bygge flere metrolinjer på samme tid.
• Linieføringerne og stationernes placering er foreløbige og vil skulle undersøges nærmere i eventuelt videre undersøgelser.
• Alle linjerne er undersøgt som metro i tunnel.
• Restfinansiering er beløbet, det koster at anlægge og drive metrolinjen i 50 år. Beløbet er i 2024-priser inklusive 50 procent korrektionsreserve for anlæg.
• Analysens tal for lysegrøn linie (Øresundsmetro) kan ikke sammenlignes med de øvrige linier, da den er baseret på tidligere analyser med andre forudsætninger som eksempelvis åbningsår.
• Analysen peger på, at en styrkelse af sammenhængen mellem metroen og byen kan øge brugen af metroen.
• Gang- og cykelforbindelser samt udvikling af byrum bør derfor planlægges til at understøtte den kollektive rejse.
