Staten skovler penge fra virksomhederne ned i statskassen
152 milliarder kroner mere i selskabsstat end budgetteret. Overraskende store indtægter fra selskabsskatten øger økonomisk råderum med 36 milliarder kroner
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Staten skovler penge ind i statskassen – langt flere penge end de budgetterer med, og dermed betaler både virksomheder og borgere langt højere skatter og afgifter, end de burde.
Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv har indtægter fra selskabsskatten øget det økonomiske råderum med hele 36 milliarder kroner i 2030 - sammenlignet med forventningerne i 2019:
- Tiden er kommet til at følge nabolande og sænke selskabsskatten, mener Morten Langager, der er direktør i Dansk Erhverv.
Opjusteret igen og igen
Dermed er de danske virksomheders bidrag til dansk økonomi endnu større end hidtil antaget.
Fra 2019 til og med 2024 har selskabsskatteindtægterne været cirka 152 milliarder kroner større end Finansministeriet forventede i fremskrivningen fra efteråret 2019.
Siden 2019 er provenuet opjusteret flere gange, og senest med fremlæggelsen af Økonomisk Redegørelse er det strukturelle provenu fra selskabsskatten opjusteret med 0,4 procent af BNP i 2026. Det svarer til 12 milliarder kroner:
- Et stærkt dansk erhvervsliv bidrager i stor stil til Danmarks økonomi og velstand. Det vidste vi godt i forvejen. Men bidraget viser sig nu endnu større, end man troede, siger Morten Langager.
Sænk selskabsskatten
Han understreger dog, at vi ikke kan være sikre på, at det bare varer ved:
- Bedre rammevilkår for danske virksomheder er afgørende for, at der tjenes penge nok til at finansiere de opgaver, der ligger foran os i form af forsvar, grøn omstilling og velfærd, siger Morten Langager, der efterlyser en sænkning af selskabsskatten.
Danmark har i dag en selskabsskatteprocent på 22 procent, og det ligger over gennemsnittet for de små - og mellemstore lande i Europa.
Fremtidssikring af virksomhederne
Dansk Erhverv foreslår derfor at sænke selskabsskatten til 19 procent:
- Med det overraskende høje indtægtsniveau fra selskabsskatten, der øger råderummet markant, bør man fra politisk side prioritere at fremtidssikre virksomhedernes konkurrenceevne ved at sænke selskabsskatten.
- På den måde vil vi følge Tyskland, Finland og senest Sverige, der alle har meldt ud, at de vil sænke deres selskabsskatter, siger direktøren.
Væksthæmmende skat
Det koster 7-8 milliarder kroner at sænke selskabsskatten til 19 procent, men det vil samtidig øge Danmarks BNP med omkring otte milliarder kroner.
Der er ligeledes i de kommende år udsigt til, at selskabsskatteindtægterne overgår forventningerne fra oktober 2019, hvor Finansministeriet forventede, at indtægterne fra selskabsskatten vil udgøre 2,6 procent af BNP i 2030:
- Udover de 12 milliarder kroner fra opjusteringen i Økonomisk Redegørelse, stammer de overraskende store indtægter først og fremmest fra, at provenuet i februar 2025 var opjusteret med 0,5 procent af BNP - svarende til 15 milliarder kroner.
- Dertil kommer otte milliarder kroner fra højere nettorenteindtægter i 2030 som følge af de højere selskabsskatteindtægter i perioden 2019-2029.
Lille og åben økonomi
Sammenlagt giver det et øget råderum på 36 milliarder kroner:
- Danmark er blandt de mindste og mest åbne økonomier, og derfor er vi afhængige af at have de bedste rammevilkår i en stadig hårdere international konkurrence. Vi ved, at selskabsskatten er en af de mest væksthæmmende skatter, slutter Morten Langager.
