Statsautoriseret tyveri mod skatteydere og virksomheder
Danskerne betalte sidste år i gennemsnit mere end 20.000 kroner for meget til staten i skatter og afgifter. Der har i alt i perioden 2010-2024 været et fejlskøn på 832 milliarder kroner ekstra til statskassen
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I en kommentar fra Brancheforeningen Aktive Ejere til Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige finanser i 2024, kalder cheføkonom Bo Sandberg for et ”økonomisk jubelår” i Danmark.
Det gælder både en BNP-vækst på 3,6 procent og en rekordhøj beskæftigelse:
- Derfor er det heller ikke spor overraskende, at pengene fosser ind i statskassen, siger han:
- Vanen tro, har den til enhver tid siddende regering systematisk været for pessimistisk med hensyn til de offentlige finanser. Ved begyndelsen af 2024 forventede regeringen et overskud på den faktiske offentlige saldo på 44 milliarder kroner.
Nu viser det sig så i stedet, at overskuddet landede på 133 milliarder kroner, bemærker Bo Sandberg.
832 milliarder kroner ekstra i statskassen
Selvom 89 milliarder kroner er et stort fejlskøn, er det ifølge cheføkonomen ikke spor overraskende:
- Det havde tværtimod været overraskende hvis IKKE, der også i 2024 havde været et sådant fejlskøn, Hvert eneste år siden finanskrisen, har de officielle skøn over den offentlige saldo været alt for pessimistiske.
- Hvis man lægger regeringens seneste skøn for 2024-saldoen til grund, har der i alt i de femten år 2010-2024 været et fejlskøn på 832 milliarder kroner, og det er vel også en slags penge.
- Det gennemsnitlige årlige fejlskøn i pessimistisk retning, er på 55 milliarder kroner, svarende til cirka to procent af BNP i årligt fejlskøn, siger Bo Sandberg.
Systematisk fejlskøn
Det er ifølge Bo Sandberg hverken unormalt, odiøst eller kritisabelt, at man ved indgangen af det enkelte år ikke præcis kan ramme, hvad så kompleks en størrelse, som den offentlige saldo, lander på ultimo året:
- Det er dog bemærkelsesværdigt, at fejlskønnet i samtlige 15 ud af 15 år er til den pessimistiske side – og pudsigt, at det år, man var tættest på at ramme plet, var i 2020, hvor den største pandemi siden 2. verdenskrig kom ind i ligningen som en helt uventet faktor undervejs, siger han.
Selskabsskatten bidrager mest
Det er især indtægterne fra selskabskatten, der fosser ind i statskassen. 122,7 milliarder kroner i 2024.
Dermed udgør selskabsskatteindtægten godt 4,1 procent af BNP – et niveau, som aldrig tidligere er set i Danmarkshistorien:
- Så rygterne om et ”ræs mod bunden” og selskabsskattens død må siges at være stærkt overdrevne, siger cheføkonomen.
Mundvigene peger nedad
Men selvom dansk økonomi er bomstærk, sniger en stigende bekymring og nervøsitet sig ind hos virksomhederne.
Transatlantisk usikkerhed og udsigt til handelskrig er begyndt at bide på virksomhedernes fremtidsforventninger.
Ifølge Danmarks Statistik faldt den samlede sæsonkorrigerede erhvervstillidsindikator fra et indekstal på 106,9 i februar til 105,2 i marts:
- Mundvigene peger svagt nedad med en erhvervstillid på det jævne - om end erhvervenes konjunkturbarometer fortsat befinder sig i det positive territorium over indeks 100.
- Dermed udbygges den store kløft mellem den trods alt positive erhvervstillid på den ene side og forbrugernes tillid på den anden. Forbrugertilliden befinder sig fortsat i dybfryseren ovenpå inflationschokket i 2022 - og ramte forleden det laveste niveau i to år, slutterAktive Ejeres cheføkonom.
