Skinnesystem giver fleksible muligheder i badeværelset

Skinnesystem giver fleksible muligheder i badeværelset

-Fremtiden handler om det fleksible baderum, hvor man kan skifte indretning let og enkelt afhængig af, hvem der skal bruge det. Det handler om komfort, uanset om det er på et hotel eller plejehjem, lyder det fra Welltech

Welltech har i et tæt samarbejde med en italiensk leverandør udviklet et system, der bl.a. gør, at håndvasken elektronisk kan højdejusteres. Udover den regulerbare håndvask består løsningen af et skinnesystem, som påmonteres væggene i baderummet. I skinnen kan man montere eksempelvis armlæn ved toilettet, stole ved bruseren og en række andre specialfunktioner. Når der ikke er behov for armlæn afmonteres de, og rummet fremstår nu som et helt almindeligt baderum.

-Fremtiden handler om det fleksible baderum, hvor man kan skifte indretning let og enkelt afhængig af, hvem der skal bruge det. Det handler om komfort, uanset om det er på et hotel eller plejehjem. Fleksibilitet har stor betydning for en optimal udnyttelse af dine kvadratmeter, og dermed for et byggeris totale økonomi. Det siger direktør Maiken Hoffmann fra den velfærdsteknologiske specialvirksomhed Welltech i Middelfart.
 
I udviklingen af skinnesystemet har de italienske designere lagt vægt på enkelhed og rengøringsvenlige overflader.
 
Jo mere fleksible vi kan gøre tingene og samtidig fastholde et smart look, jo større interesse er der for løsningerne, som jeg også godt kan se anvendt i private hjem. Dermed bliver det også installationer, som den lokale VVS installatør kan se mulighederne i, siger Maiken Hoffmann.

-mo

2/11 2015