Isover
scroll
Teknisk distributør får blåstemplet sine grønne visionerAhlsell Danmark har investeret i landets største robotlager, hvor automatiseringen gør det muligt at reducere forbruget af emballage med op til 25 procent. Foto: JonasFotografi.

Teknisk distributør får blåstemplet sine grønne visioner

Den globale organisation Science Based Targets initiative (SBTi) har godkendt Ahlsells mål for reduktion af drivhusgasser. Ahlsell har mål om at være Net-Zero i 2045

Godkendelsen fra SBTi betyder, at Ahlsells mål er ambitiøst udformet i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og med Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et niveau, der i væsentlig grad reducerer de risici, klimaforandringerne skaber.

Samtidig er blåstemplingen et vigtigt skridt for Ahlsell-koncernen, der har som vision at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, fortæller bæredygtighedschef, Christina Lindbäck.

- Ved at opfylde målene kan vi bidrage til at begrænse den globale opvarmning og bekæmpe klimaforandringer. Samtidig er det en forpligtelse, som vil styrke vores konkurrenceevne.

- Vi kommer til at kunne tilbyde smartere produkter og services til vores kunder, hvilket samtidig vil være til gavn for vores leverandører, siger hun

SBTI-godkendelsen dækker hele Ahlsell-koncernen, der er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Baltikum. De konkrete SBTi-godkendte klimamål er:

Kortsigtede mål:

Ahlsell forpligter sig til at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser i scope 1 og 2, det vil sige virksomhedens egne direkte og indirekte udledninger fra eksempelvis transport og bygningsdrift, med 75 % inden 2030 (fra basisåret 2022).

Ahlsell forpligter sig også til at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser i scope 3, som er indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæder, med 42 % inden for samme tidsramme.

Langsigtede mål - overordnet Net-Zero-mål:

Ahlsell forpligter sig til at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser i scope 1, 2 og 3 med 90 % frem mod 2045 (fra basisåret 2022) og til at neutralisere resterende udledninger for at opnå Net-Zero i hele værdikæden senest i 2045.

I Ahlsell Danmark glæder bæredygtighedschef Gitte Østergaard Futtrup sig over godkendelsen fra SBTi.

Hun pointerer, at målene forpligter og vil være styrende for ESG-indsatsen, men at der ikke er tale om en kursændring.

Koncernen har allerede implementeret en række tiltag for dels at reducere CO2-udledningerne i egen drift dels for at nedbringe scope 3-udledningerne.

For eksempel er Ahlsell Danmark i gang med at udfase fossile firmabiler og overgå til el.

Andelen af elbiler er nu på 51 %, og i 2027 skal den være på 100 %. Et andet eksempel er Ahlsell Danmarks robotlager, hvor automatiseringen gør, at virksomheden kan reducere forbruget af emballage med op til 25 %, fortæller Gitte Østergaard Futtrup.

- En vigtig prioritet er også at hjælpe vores kunder med at vælge produkter til og fra på baggrund af bæredygtighedsdata. Derfor kan man i Ahlsell Danmarks webshop se og sammenligne CO2-påvirkningen for mere end 26.000 produkter – og antallet stiger hele tiden.

- Vi har også udviklet et værktøj, som viser data for distributionen af vores varer, så vi på baggrund af data kan hjælpe kunderne med at optimere deres leverancer og reducere CO2, siger hun.

22/8 2024