
Voldsom stigning i byggeriets priser
Ikke mindst stærkt stigende materialepriser påvirker priserne i byggebranchen
Af Dan Bjerring
De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med i andet kvartal med 1,3 procent i forhold til første kvartal, mens omkostninger til materialer steg 0,5 procent og arbejdsomkostninger et plus på 2,7 procent
Arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra første til andet kvartal 2025. Det skyldtes primært byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret.
El-arbejde stiger mest
Den største stigning var inden for el-arbejdet, hvor arbejdsomkostningerne steg 3,3 procent, mens betonelementarbejdet havde den laveste stigning på 1,9 procent
Sidstnævnte branche havde til gengæld den højeste stigning i materialeomkostninger på 1,9 procent, hvorimod murerarbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde en udvikling på 0,0 procent
Udfordrende forklaring
Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIQ, forklarer, at det for virksomhederne er en udfordring, når materialepriserne bliver ved med at stige:
- Det er simpelthen svært at forklare kunder, hvorfor en given opgave er blevet så meget dyrere på få år. Risikoen er, at kunderne holder sig fra at investere i de grønne løsninger, der er nødvendige for den bæredygtige omstilling af samfundet, siger hun.
Kobberpriserne voldsomt påvirket
Ifølge TEKNIQ er en del af forklaringen ”den geopolitiske ageren fra blandt andet Kina”, som har påvirket kobberpriserne voldsomt de senere år:
- Det kan den enkelte virksomhed ikke ændre, og af samme grund ser vi positivt på forlængelsen af varmepumpepuljen og afskaffelsen af elgiften, så priserne ikke tager luften ud af den grønne omstilling, siger Maria Schougaard Berntsen