17 skoler skal nytænke skolegårdenVisionen med Viby Skole er at skabe et aktivt uderum, som kommer hele lokalområdet til gavn.

17 skoler skal nytænke skolegården

17 nytænkende visioner får nu hver omkring 100.000 kr. til at videreudvikle deres ideer gennem kampagnen ’Drøn på skolegården’, der bl.a. skal optimere elevernes indlæringsevne

Mange børn og unge rører sig ikke nok, og det har ikke kun betydning for deres sundhed, men også for deres evne til at lære, for deres motorik, humør og sociale kompetencer. Så hvordan kan skolens rammer og hermed skolegården sætte mere gang i kroppen? Det sætter et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse fokus på.
Hele 106 skoler bød ind på kampagnen ’Drøn på skolegården’, og nu har parterne udvalgt de 17 projektideer, der går videre i et fælles udviklingsforløb. Første skridt bliver en fælles workshop for de valgte skoler, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til at konkretisere ideerne på skitseniveau gennem kampagnen. I januar 2014 udvælges minimum fem projekter til realisering.

- Vi er meget glade for den store interesse for Drøn på skolegården. Ansøgningerne vidner om stor iderigdom og lyst til at bruge og gentænke skolens fysiske rammer og udearealer til at skabe bevægelse. Og ikke mindst demonstrerer de 17 udvalgte projektideer kreative processer, der involverer elever, lærere og naboer i udviklingen af fremtidens skolegård, siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler.

Skolegården kan blive meget bedre
De valgte projektideer indeholder alle kreative og nytænkende visioner for, hvordan skolegården kan udvikles, så både elever og voksne får lyst til at lege og røre sig. Både i og efter skoletid.

- Skolegården har et enormt potentiale til udvikling. I udvælgelsen af projekter har vi lagt vægt på idéer, som giver mulighed for at bruge skolegården til forskellige formål: Som ramme om leg og bevægelse, som udendørs læringsrum og som hele lokalområdets samlingspunkt, siger direktør i Lokale og Anlægsfonden, Torben Frølich.

Det er ikke kun de fysiske rammer, som har betydning for, hvor meget eleverne bevæger sig. Også den måde børnenes hverdag forløber på er vigtig.

- Det har været opløftende at læse de mange bud på, hvordan især de mindst aktive børn og unge kan motiveres til at bevæge sig. Og da rammer for fysisk aktivitet ikke kun vedrører skolegården, men også hele organiseringen af skoledagen, er det glædeligt at se, at mange skoler har fokus på begge dele. Dermed kan vi opnå fuld effekt af indsatsen, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

- kj

16/4 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød