Behov for midler til energirenoveringNæsten en 1/3 af andelsboligforeningerne vil gerne energirenovere, men de mangler finansiering, siger direktør i ABF Jan Hansen

Behov for midler til energirenovering

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation opfordrer regeringen til at finde penge til energirenovering over den kommende finanslov

Regeringen har planer om, at de danske boligejere skal reducere deres energiforbrug med 50 % frem mod 2050. I jagten på det ambitiøse mål bør en pulje med midler målrettet energirenovering komme på tale.

- Det vil være en stor sejr for miljøet, hvis regeringen med den kommende finanslov viser, at den tager energirenovering alvorligt og er villig til at afsætte midler, som kan sikre tidssvarende og energieffektive boliger til alle – uanset boligens ejerform, siger direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation(ABF), Jan Hansen.

Andelsboliger vil også være grønne
Andelsboligforeningerne udgør 8 % af boligerne i Danmark. En stor del af foreningerne har til huse i gamle utætte etageejendomme. Alligevel bliver andelsboligforeningerne ofte glemt.

- Andelsboligforeningerne har et stort behov, men desværre ser vi gang på gang, at de ikke er med holdet, når tilskud til grønne initiativer og energirenovering deles ud, siger Jan Hansen.

Behov for tilskud
En undersøgelse blandt andelsboligforeningerne viser, at der er stor interesse for energirenoveringsprojekter, men at det er en barriere, at renoveringsprojekterne ikke umiddelbart er rentable.

- Næsten en 1/3 af andelsboligforeningerne angiver i vores undersøgelse, at de mangler finansiering. Derfor efterlyser de tilskudsmuligheder, som er en væsentlig tilskyndelse til at komme i gang med energirenovering, fortæller Jan Hansen.

Derfor synes han også, at det et problem, at den nuværende BoligJob-ordning er skruet sammen på en måde, så andelsboligforeninger ikke kan drage nytte af den.

Se til Tyskland
I stedet efterlyser ABF's direktør målrettede ordninger, som alle kan få gavn af, og han håber derfor, at regeringen vil lade sig inspirere af nabolandet mod syd.

- I Tyskland har man med målrettede tilskud og statsgaranterede lån sikret, at knap en fjerdedel af boligmassen er blevet energirenoveret - og tilmed skabt en kvart million job. Energirenovering af bygninger er ikke kun godt for miljøet, det er også med til at skabe beskæftigelse, siger Jan Hansen. 

- jhn

4/10 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød