Brint gør byggemarked grøntStarks nye brint-trucks forurener ikke, de udleder

Brint gør byggemarked grønt

Fredag den 25. januar inviterer STARK på Fragtvej til Energidag, hvor blandt andet Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal, indvier fire nye brinttrucks.

Hver eneste dag flytter STARKs gaffeltrucks byggematerialer rundt for millioner. For at skåne miljøet og arbejdsmiljøet, har STARK nu investeret i den bæredygtige brintteknologi, og det markeres med en Energidag.

- Med Energidagen er det vores ambition at bidrage til en øget opmærksomhed omkring grøn energi. Vores nye brinttrucks gør os i stand til at arbejde for miljøet på en effektiv måde. Samtidig er vi som forretning med til at signalere, at der er store perspektiver i at investere i brintdrevne køretøjer, udtaler afdelingsdirektør hos STARK City, Kent Madsen.

Racerkører kører grønt på energidag

Når Energidagen løber af stablen fredag den 25. januar, vil der være masser af aktiviteter. Københavns teknik- og miljøborgmester indvier de nye gaffeltrucks og fortæller om fordelene ved at benytte sig af brintteknologi.

Racerkøreren, Casper Elgaard, er ligeledes til stede på dagen for at give gode råd til, hvordan man kører mere miljøvenligt og dermed deltager i kampen for et grønnere miljø. Desuden kan man få en eksklusiv prøvetur i en brintbil med den professionelle racerkører ved rattet. Endelig vil der i løbet af dagen være stærke og energirigtige tilbud samt kø- og timetilbud, hvor populære mærkevarer sælges til favorable priser.

Kommunen tanker hos STARK

Medarbejderne hos STARK City i København har siden november kunnet benytte sig af det nyeste inden for bæredygtig transport med de brintdrevne gaffeltrucks. STARK har opført en brintstation til optankning på egen adresse, hvilket gør optankningen hurtig og nem for brugerne. Brintstationen vil Københavns Kommune også benytte sig af til sine nyindkøbte brintbiler indtil kommunens egen station er klar til brug.

En investering i fremtiden

Ved brug af brintdrevne gaffeltrucks følger en række fordele for både miljø og arbejdsmiljø. Da køretøjerne anvender brint og kun udleder rent vand, er der ingen forurening forbundet med dette køretøj. Det skåner miljøet og forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne hos STARK. Løsningen er ikke billig for STARK, men investeringen har ifølge Kent Madsen sin berettigelse.

- På trods af, at brintteknologien i øjeblikket er dyrere end traditionelle alternativer, er det vigtigt for os at tage det første skridt mod et bedre miljø. Vores forretning ligger i hovedstaden, hvor miljøhensyn står højt på dagsordenen. Derfor tager vi aktivt del i kampen for et bedre miljø, også for vores medarbejderes skyld. Vi ser derfor investeringen i brintteknologi som en investering i fremtiden, siger afdelingsdirektør Kent Madsen.

- jhn

18/1 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød