Byggesocietetet opretter ny afdeling på MidtsjællandDen nye bestyrelse for Byggesocietetet Midtsjælland – (fv.) Steen Marslew, Rasmus Thygesen, Martin René Pedersen, Morten Damm, Johnny Jensen, Claus Just-Asmussen, Svend-Aage Dreist, Claus Jensen, og f

Byggesocietetet opretter ny afdeling på Midtsjælland

Ambitiøst erhvervsnetværk skal styrke bygge- og ejendomsbranchens vidensdeling og fokus på regionens udvikling og vækstpotentiale

En ny regional erhvervsorganisation med navnet Byggesocietetet Midtsjælland vil samle bygge- og ejendomsbranchen i blandt andet Køge, Stevns, Roskilde, Holbæk og Ringsted med henblik på nye muligheder for netværk, samarbejde og vidensdeling om udviklingen og vækstpotentialet for bygge-og ejendomsbranchen i lokalområdet.

Byggesocietetet Midtsjælland holdt den 25. juni stiftende generalforsamling hos Lyngkilde, Theilgaards Torv 1 i Køge. Byggesocietetet Midtsjælland bliver den 9. lokalafdeling af Byggesocietetet, der med hovedsæde i København er Danmarks stærkeste netværksorganisation inden for bygge- og ejendomsbranchen.

På Sjælland er der i dag allerede to afdelinger, en i Næstved og en i København. For begge disse afdelinger gælder, at de er ’lokale’. Det har givet mulighed for at etablere en ny afdeling med fokus på det regionale.

Det nye erhvervsnetværk er i princippet åbent for alle. Netværket henvender sig dog især til virksomhedsejere, ledere og medarbejdere med særlige kompetenceområder inden for bygge- og ejendomsbranchen. Det kan være repræsentanter fra relevante myndigheder, bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører. Målet er i løbet af kort tid at få 50-75 medlemmer, der får tilbud om at deltage i en række attraktive netværksmøder.

Byggesocietetet Midtsjælland er blevet stiftet på initiativ af en Køge-baseret initiativgruppe bestående af Rasmus Thygesen (DI-Teknik), Claus Just-Asmussen (Just Pavillon), Svend-Aage Dreist Hansen (Dreist Advokater), Morten Damm (Sydbank Køge) og Per Harding (Lyngkilde). Per Harding blev på den stiftende generalforsamling valgt til Byggesocietetet Midtsjællands formand.

- Det er vores intention, at Byggesocietetet Midtsjælland skal være et forum, hvor man mødes og netværker. Samtidig vil vi gennem Byggesocietetet få mulighed for at være med til at præge debatten, da Byggesocietetets anbefalinger bliver hørt i Folketinget, folketingsudvalg, regioner og kommuner, siger den nyvalgte formand Per Harding.

Den nye lokalafdeling har hovedorganisationens fulde opbakning.

- Det er et superflot initiativ med et højt ambitionsniveau. Fra Byggesocietetets side ser vi et stort potentiale i den nye afdeling. Den dækker et stort geografisk område, og samtidig er der i regionen rigtig mange spændende virksomheder og personer med tilknytning til byggeri og ejendomme. Nu har vi en lokalafdeling, der kan fortælle den gode historie om den regionale udvikling, siger Byggesocietetets landsformand, Tony Christrup, der deltog i den stiftende generalforsamling.

Byggesocietetet Midtsjælland skal nu til at profilere sig og have gang i medlemstilgangen. Alle med interesse i regionens udvikling kan i princippet være med. På den stiftende generalforsamling blev et personligt årskontingent sat til 2.400 kr., og det vil også være muligt at stifte et firmamedlemsskab.

Bestyrelsen
Byggesocietetet Midtsjællands bestyrelse, valgt i forbindelse med den stiftende generalforsamling den 25. juni 2013 i Køge:

Formand Per Harding, Lyngkilde A/S, Køge
Svend-Aage Dreist, Dreist Advokater, Køge
Morten Damm, Sydbank Køge
Claus Just-Asmussen, JUST Pavillon A/S, Bjæverskov
Rasmus Thygesen, DI-Teknik, Køge
Dan R. Petersen, Dansk Revision, Roskilde
Steen Marslew, Advodan, Holbæk
Claus Jensen, Solrød Stilladser A/S
Johnny Jensen, Henriksen & Jørgensen VVS, Herlev
Suppleant Martin René Pedersen, Byggefirmaet Brdr. Pedersen, Nørre Alslev

Læs mere om Byggesocietetet på www.byggesocietet.dk

-jk

2/7 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød