Dansk Byggeri savner vækstinitiativer i finanslovsudspilDirektør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen er skuffet over finanslovsudspils manglende fokus på vækst (foto:Ricky John Molloy)

Dansk Byggeri savner vækstinitiativer i finanslovsudspil

Dansk Byggeri ser frem til de konkrete politiske forhandlinger om finansloven, hvor regeringens udspil først og fremmest markerer ambitioner i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Dansk Byggeri savner dog vækstinstrumenter

Det udkast til finanslov, som regeringen nu har præsenteret, er i høj grad en rammefinanslov på en række nøgleområder. Her ser Dansk Byggeri især frem til udmøntningen af aftalerne med folketingets partier om uddannelse og ikke mindst et skarpere fokus på erhvervsuddannelserne.

- For bygge- og anlægsbranchen knytter der sig meget stor opmærksomhed og interesse om at sikre branchens fremtid gennem moderne og virksomhedsorienterede erhvervsuddannelser. Vi ser finanslovsforslaget som et positivt udspil, der forhåbentlig vil resultere i en ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne, så de igen kan blive attraktive for de unge, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

Skærpet kontrol er ok
Dansk Byggeri udtrykker også forståelse for regeringens ønske om en skærpet myndighedskontrol over for udenlandske virksomheder med henblik på at skabe fair konkurrence på arbejdsmarkedet. Der har allerede været et arbejde med skærpet myndighedskontrol i gang i de sidste to år, hvor samarbejdet mellem politi, Skat og Arbejdstilsynet er på vej til at blive sat i system.

- Vi kan se, at "patruljekørslen" er ved at finde vej ud på de rigtige adresser. Det er derfor oplagt at fortsætte den indsats med at effektivisere myndighedskontrollen og sikre ordnede forhold ikke bare på det organiserede arbejdsmarked, men også ude på villavejene, hvor ikke mindst danske byggevirksomheder er afhængige af en effektiv myndighedskontrol, der kan sikre fair konkurrence, siger Lars Storr-Hansen. 

Ringe på vækst
Dansk Byggeri udtrykker dog skuffelse over, at der ikke er fundet plads til flere vækstinstrumenter. Der er afsat en ekstra milliard til investeringer, som bygge- og anlægsbranchen har rigelige kapacitet til. Det vil ifølge Dansk Byggeri udløse op mod 1.100 ekstra beskæftigede i byggeriet og i følgeerhverv.

Men ifølge Lars Storr-Hansen savner erhvervslivet i regeringens udspil, at få anvist farbare veje til kapital for erhvervslivet, der kan tilgodese et latent investeringsbehov. Fx gennem garantistillelse til et dansk erhvervsobligationsmarked. På samme måde bør der også i de videre forhandlinger findes plads til at fremrykke allerede vedtagne skattelettelser, så det private forbrug kan stimuleres.

- Der er bedre tider på vej, men indtil de indfinder sig, er det rettidigt at åbne for øget forbrug i såvel erhvervsliv som hos private. Adgang til arbejdskapital for erhvervslivet og fremrykning af skattelettelserne vil bidrage til at skabe vækst - uden at vælte balancen, fastslår Lars Storr-Hansen. 

-JHN

27/8 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød