Dansk firma har opført Norges længste hængebroDe to bærekabler på broen, vejer hver 6.400 ton og har en diameter på 60 centimeter.

Dansk firma har opført Norges længste hængebro

MT Højgaard har opført Norges længeste hængebro, der med et hovedspænd på 1.310 meter forbinder fjeldene på hver side af Hardangerfjorden.

Med åbningen af Hardangerbroen i weekenden er køreturen mellem de store norske byer Bergen og Oslo blevet markant hurtigere. Hængebroen, der er Norges længste har et stort dansk islæt, da det er MT Højgaard, som har haft ansvaret for stål- og montagearbejdet.

10.000 tråde i hvert kabel
MT Højgaard har arbejdet på broen siden 2009, og undervejs er der monteret cirka 15.000 ton stål. De to bærekabler alene vejer 6.400 ton, og de er trukket over på stedet ved hjælp af en kabelbane med et hjul, som har kørt frem og tilbage over fjorden i 200 meters højde. Hvert kabel består af i alt 10.000 tråde, som til sammen giver et kabel med en diameter på 60 cm. 

Vejbanen er sat sammen af 23 stålkasser på hver 400 ton, som er sejlet ind under broen og hejst op ved hjælp af en specialfremstillet kran, hvorefter de er svejset sammen.

─ I sin form minder broen om Den nye Lillebæltsbro og Farøbroen, som vi kender i Danmark og flere af de andre hængebroer, vi har opført gennem tiderne. Metodemæssigt har vi forfinet nogle teknikker og udviklet særligt udstyr til opgaven, som vi forventer, at vi også kan drage nytte af i fremtiden, siger Henning Schultz, divisionsdirektør i MT Højgaard.

Godt samarbejde på broen
Vejret har været den største udfordring undervejs. Det blæser meget mellem fjeldene, og af hensyn til sikkerheden kan der ikke arbejdes i højderne og ude over vandet, når vinden er for kraftig. Når vejret er godt er udsigten fra broen til gengæld fantastisk, og medarbejderne har nydt at arbejde på en af verdens flotteste byggepladser.

─ For vores folk har det været en helt speciel oplevelse at være med til at opføre Hardangerbroen, som allerede er et ikonisk vartegn for området. Projektet har budt på mange spændende udfordringer, og vi har haft et godt og løsningsorienteret samarbejde med både vores underentreprenører og vores bygherre, Statens Vegvesen, siger Henning Schultz.

Broen ligger cirka to timers kørsel fra Bergen og erstatter en færgerute over den naturskønne Hardangerfjord. Broen har to vejbaner og en kombineret cykel- og gangsti. På begge sider af fjorden sker tilkørslen til broen direkte fra tunneler gennem fjeldet.

-jhn

 

Fakta om Hardangerbroen:

Totallængde: 1.380 meter
Hovedspænd: 1.310 meter (Golden Gate Bridge: 1.280 meter, Storebæltsbroen: 1.624 meter)
Højde på pyloner: 202,5 meter
Gennemsejlingshøjde: 55 meter
Bygherre: Statens Vegvesen
Samlet pris: 2,3 mia. NOK
Stål- og montagearbejde: MT Højgaard
Betonarbejde: Veidekke
Tilkørselsveje: AF Gruppen

 

19/8 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød