Energirigtige moduler til havnen i AarhusProjektkontorer og mandskabsfaciliteter på byggepl

Energirigtige moduler til havnen i Aarhus

Energioptimering er centralt for Aarhus Kommunes Urban Mediaspace. Også under byggeriet er kravene skarpe, og det fik NCC til at vælge AGJ Pitzners BR10 moduler

AGJ Pitzner har foreløbig opstillet 34 moduler til projektlederkontor for NCC og firmaets underleverandører og samarbejdspartnere på byggeriet af Urban Mediaspace på havnen i Aarhus. Senere i forløbet følger yderligere moduler til mandskabsfaciliteter med omklædning, bad, kantine og mødelokaler for i størrelsesordnen 300 bygningsarbejdere.

Projektleder Hans Ellesen, NCC fortæller, at den helt overvejende grund til at vælge AGJ Pitzner som leverandør var, at firmaet var i stand til at levere moduler med de energimæssige egenskaber, som Aarhus Kommune forlanger på byggepladsen.

- AGJ Pitzner kunne levere en løsning med BR10 moduler med isolering af vægge og gulve, lavenergiruder og varmeforsyning fra fjernvarmen. Aarhus Kommune har som bygherre opstillet kriterierne, og det var kun AGJ Pitzner, der var i stand til at levere en færdig løsning, som opfyldte kriterierne, siger Hans Ellesen.

Fortsætter...Europas største

Projektkontoret kommer til at stå i hele byggeforløbet over 28 måneder. Urban Mediaspace Aarhus er budgetteret til 1,9 milliarder kr. og er det hidtil største bygge- og anlægsprojekt i Aarhus Kommune. Bygningen, der er navngivet Dokk1, skal bl.a. rumme bibliotek, borgerservice og café-område. Hele projektet omfatter 28.000 kvadratmeter fordelt på tre etager og en kælder med Europas største automatiske parkeringsanlæg til 1000 biler. Byggeforløbet strækker sig frem til slutningen af 2014.

- Vi har haft et rigtigt fornuftigt samarbejde med AGJ Pitzner både i tilbuds- og etableringsfasen. Deres folk har ydet god sparring og fundet fornuftige løsninger. Jeg synes i det hele taget, at AGJ Pitzner har vist sig meget løsningsorienterede, siger Hans Ellesen.

Pavillonerne til projektkontorer og mandskabsfaciliteter er opført på et ganske snævert areal på byggepladsen på Aarhus Havn. Mandskabsmodulerne er på ca. 31 kvadratmeter og rummer hver faciliteter til 10 mand. Når aktiviteten på byggepladsen er på sit højeste, forventes der at være opstillet 50-60 moduler til henholdsvis kontorer og mandskabsfaciliteter.

-kj

6/2 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød