Erhvervsvenligheden går både frem og tilbage

Erhvervsvenligheden går både frem og tilbage

Flere kommuner har brugt det sidste år på at skrue gevaldigt op for erhvervsvenligheden. Fx har Brøndby, Faxe og Haderslev hver især rykket sig mere end 50 pladser frem på Dansk Byggeris rangliste over, hvor erhvervsvenlige kommunerne er

Selvom man er en mindre kommune på den københavnske vestegn, kan man sagtens være årets højdespringer i erhvervsvenlighed. Dansk Byggeris analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed viser, at Brøndby er den kommune, der har taget langt det største skridt i en erhvervsvenlig retning.

Brøndby er gået fra at være blandt landets mindst erhvervsvenlige på plads nummer 94 ud af 98 kommuner, til at være i bedste tredjedel på plads nummer 29. På samme måde har Faxe rykket sig fra plads nummer 85 til i år nummer 22, og Haderslev er gået fra plads 89 til 37.

- Erhvervsvenlighed handler ikke om kommunens størrelse, men om kommunens vilje til at imødekomme de lokale virksomheder, yde dem en god service og ikke indkræve unødvendige skatter og afgifter. Det er mindre kommuner som Brøndby, Faxe og Haderslev gode eksempler på.

Tænk, hvor meget det ville forbedre Danmarks samlede konkurrenceevne, hvis flere kommuner udviste lige så stor vilje til at skrue op for erhvervsvenligheden og gøre det nemt at være virksomhed, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Dragør, Fredensborg, Skanderborg og Odder, der alle er gået mere end 50 pladser i den forkerte retning. Fx blev Dragør sidste år kåret som nummer 24 ud af 98 kommuner på Dansk Byggeris liste over erhvervs- og byggevenlige kommuner. I år ligger kommunen blandt landets mindst erhvervsvenlige som nummer 90 ud af 98.

- Det kan fx være fordi, der er sket tiltag, som ikke er erhvervsvenlige, fx strenge sociale klausuler, forlængede sagsbehandlingstider osv. Men det kan også være fordi, nogle kommuner i den grad har gjort en indsats for at forbedre det lokale erhvervsklima, mens andre har siddet med hænderne i skødet. Kommunerne skal huske på, at erhvervsvenlighed er en løbende proces, som hele tiden kræver arbejde og tilpasninger, og jeg håber, at kommunerne er klar på den udfordring, siger Torben Liborius.

Dansk Byggeri følger løbende kommunernes tiltag, for gode rammevilkår for virksomhederne kommer ikke af sig selv.

- Det bedste er at inddrage erhvervslivet i en direkte og åben dialog. Så ved både kommunen, borgerne og virksomhederne, hvor indsatsen bør ligge, og hvilke mål, der skal opnås, påpeger Torben Liborius.

-jk

10/7 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød