Fleksibel IR-kameraserie...Den nye kameraserie måler kun 60x262x162 mm og vej

Fleksibel IR-kameraserie...

Kosteffektiv og enkel start på termografi.

Infrared Solutions(US) har valgt Metric Industrial A/S til at distribuere deres infrarøde kameraserie til professionelle brugere i Danmark. Aldrig har det været så enkelt at komme i gang med termografi og at etablere et forebyggende og kosteffektivt vedligeholdelsesprogram.

Metric Industrial A/S, der har mange års erfaring med temperaturmåling baseret på berøringsfri infrarød teknologi, har indgået distributionsaftale med firmaet Infrared Solutions(US) om at forhandle produktserien FlexCam. Skarpere, simplere og smartere er den gennemgående konstruktionside i denne kameraserie. Konstruktionsiden kombinerer en ikke tidligere set brugervenlighed med et rigt udbud af funktioner. Et 5” højtopløseligt farvedisplay viser i sig selv de mindste detaljer klart. Kombineret med softwarepakkens billedbehandlingsprogram, opnås yderligere en forbedring af billedkvaliteten, så der alt i alt er tale om en meget høj detaljeringsgrad.

FlexCam® Pro er et fuldradiometrisk infrarødt kamera i videoklassen til den professionelle bruger. Temperaturområdet er 0 – 600 °C (0 - 1200 °C som option) og den termiske følsomhed er mindre end 0,090 °C! Denne model er velegnet til forebyggende vedligehold af elektriske og mekaniske installationer, overvågning af procestemperaturer i ”real-time”, kvalitetsinspektion af varmemøster-relateret deformation i prototyper samt forskning og udvikling i forbindelse med visualisering og kvantificering af varmeudvikling på f.eks. elektroniske kredsløbskort.

FlexCam® S er et kosteffektivt og letanvendeligt infrarødt kamera i videoklassen, der egner sig godt til opgaver i den lave ende af temperaturskalaen (0 – 350 °C). Anvendelsesområderne er kontrol af bygninger og private boliger. Mangelfuld isolation, indtrængning af fugt, tilstand af betonkonstruktioner og problemer med varme/ventilation er typiske opgaver for denne model. Kameraet er også velegnet til at konstatere vandmættet isolation i fladtagssystemer. Denne model er desuden forsynet med et sigtepunkt, således at man kan foretage temperaturmåling i det søgefelt, der er angivet centralt i displayet.

FlexCam® T er et fuldradiometrisk infrarødt kamera i videoklassen der kan foretage en eksakt infrarød berøringsfri temperaturmåling i temperaturområdet 0 – 600 °C (0 - 1200 °C som option). Anvendelsesområdet for dette kamera er det samme som FlexCam Pro, men denne model har færre funktioner i forhold til ”flagskibet” Pro. Bl.a. er der ikke som i Pro-versionen 2 x zoom.

Blandt kameraseriens mange funktioner skal her fremhæves muligheden for at forudprogrammere forskellige optagesekvenser. Således kan man angive en række tidspunkter hvor man vil have foretaget en optagelse, eller man kan bede kameraet om at lede efter en bestemt temperatur i et udvalgt område. Når højt eller lavt ”triggerniveau” er nået, tager kameraet de ønskede billeder.

I kameraet er indbygget et infrarødt termometer, der ”online” måler centertemperaturen i det viste billede. Brugeren kan direkte aflæse centertemperaturen i kameraets display med en usikkerhed på +/- 2 °C eller 2 % af det viste. Kameraet vejer mindre end 2 kg inkl. batteri og måler 69x262x162 mm.

Infrared Solutions (US) er grundlagt i Plymouth, MN i 1994. Firmaet er markedsledende indenfor infrarød billedteknologi og leverer transportable og kosteffektive løsninger til forebyggende vedligehold, kvalitetskontrol, tagdækning, bygningskonstruktion, restaurering, isolation og distribution af el.

8/3 2005
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød