For mange forhindringer for nybyggede boliger
Befolkningstallet stiger i de kommende år, og flere vil søge mod København og Aarhus. Det betyder, at der er brug for nye boliger. Men lige nu bliver der slet ikke bygget nok, fordi der er for mange forhindringer for at komme i gang med byggeriet
Antallet af borgere i Danmark stiger med næsten 18.000 om året. Mere end halvdelen vil bosætte sig i København, og næsten hver fjerde i Aarhus.
I 2012 begyndte man at bygge 2.670 private boliger i etagebyggeri. Men den uafhængige institution, DREAM under Finansministeriet, har beregnet, at der årligt er brug for 5.900 nye private lejeboliger, hvis behovet for nye boliger skal imødekommes. Det betyder, at der bliver bygget godt 3.000 private boliger for lidt om året.
Mange og meget forskellige forhindringer for byggeri
- Vi kan desværre konstatere, at der er en række forhindringer for, at der bliver bygget tilstrækkeligt nye leje- og ejerboliger i de store byer. Vi ser blandt andet, at kommunerne opkræver alt for høje byggesagsgebyrer, der er en stærkt forældet ejerlejlighedslov, og så ser vi også stigende skatter og afgifter på nybyggeri, siger Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Omkring halvdelen af udgifterne til byggeri og drift af udlejningsejendomme går til skatter og afgifter. Siden 2011 har der også været moms på byggegrunde, hvilket har gjort det endnu dyrere at bygge boliger.
Ejerlejlighedsloven indeholder ifølge Ejendomsforeningen Danmark en række forældede og uhensigtsmæssige regler, som gør, at investorer tøver en ekstra gang, før de beslutter sig for at bygge nye ejerlejligheder.
- Loven betyder, at en person, der ejer flere ejerlejligheder, som udlejes, langsomt men sikkert vil tabe adgangen til at stemme til generalforsamlingen, og dermed gøre sine ejerinteresser gældende. Det er blandt andet også konsekvensen, hvis en investor har erhvervet størstedelen af ejerlejlighederne i ejerforeningen, siger Torben Christensen og fortsætter:
- Det er meget uheldigt, at en person, der ejer hovedparten af en ejendom, ikke kan varetage sine egne og sine lejeres interesser tilfredsstillende. Da ejernes og lejernes interesser i ejendommens drift og vedligeholdelse oftest er sammenfaldende, er det svært at finde fornuft i reglen i dag. Reglen bør ændres, så ejeren kan stemme på generalforsamlingen, siger han.
Københavns Kommune har i år sat byggesagsgebyret ned. Men ifølge Ejendomsforeningen Danmark er gebyret fortsat for højt. København er en af de dyreste kommuner at bygge nyt i. For at få behandlet en byggesag på en etageejendom på 3.000 kvm. og 30 boliger koster det en afgift til Københavns Kommune på 488.000 kroner I Aarhus koster det samme byggeri et gebyr på blot 58.620 kroner, mens landsgennemsnittet er på 121.368 kroner.
- Politikerne burde arbejde for, at der bliver bygget mere i de store byer. Det kan de gøre ved at sænke de mange udgifter til staten og kommunen betydeligt. Selvom Københavns Kommune nu nedsætter byggesagsgebyret, så er det kun tilbage på niveauet i 2011. Det skal meget længere ned. Desuden har kommunen en høj grundskyld på 34 promille, siger Torben Christensen.
Private lejeboliger er god forretning
Det kan ellers bedst betale sig for Københavns Kommune, at man lader private investorer opføre lejeboliger. Tal fra kommunens investeringsredegørelse slår fast, at Københavns Kommune årligt tjener i gennemsnit 20.284 kroner per husstand i en nyopført privat lejebolig, mens husstande i nyopførte almene boliger i gennemsnit kun bidrager med 9.855 kroner til kommunekassen.
- Det er trist, at kommunerne ikke i højere grad har lagt en strategi for, hvordan de vil tiltrække flere private investorer, som kan blive en gevinst for både borgerne og kommunekasserne, siger Torben Christensen.
-jk
