FOTOKONKURRENCE: ”Dilatationsfuger i facader”
Se dig omkring og find fantasifulde, kreative løsninger på dilatationsfuger
Har du et godt billede af en dilatationsfuge i en facade, er det nu du kan få gavn af det.
BYG-ERFA har netop udskrevet en konkurrence, hvor vi efterlyser gode, spektakulære fotos af dilatationsfuger.
Så fat kameraet og tag et billede - eller find dit gamle superskud frem.
Herefter skal du blot gå ind og lægge dit bidrag på www.facebook.com/bygerfa eller sende det til info@byg-erfa.dk
- vi har selvfølgelig ikke noget imod at du også ”liker” BYG-ERFA ved samme lejlighed!
Deadline for indsendelse af fotos er fredag den 14. december 2012.
Derefter vil BYG-ERFAs Teknikergruppe udvælge de tre mest spektakulære bidrag blandt alle indsendte fotos.
Hver vinder præmieres med 2 biografbilletter inkl. popkorn og cola + inspirationsbogen ”Rigtige sommerhuse” + et BYG-ERFA ringbind med alle gældende erfaringsblade.
Samlet præmiesum for hver vinder: kr. 4.275,- (Præmien kan ikke ombyttes til kontanter).
De tre vinderes navne offentliggøres på BYG-ERFAs Facebookside og på byg-erfa.dk.
Blandt alle indsendte fotos udvælges desuden et eller flere bidrag, som planlægges anvendt i forbindelse med udgivelsen af et kommende erfaringsblad om ”Dilatationsfuger i murværk”. Her vil fotograferne naturligvis blive honoreret efter nærmere aftale med BYG-ERFA.
Du kan hente inspiration ved at klikke ind på BYG-ERFAs temaer om:
Fonden BYG-ERFA er en uafhængig organisation, der har som formål, at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.
BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.
På byg-erfa.dk findes en oversigt over alle BYG-ERFA blade samt priser for abonnement, temamapper.
Derfor: Gå ind på www.facebook.com/bygerfa eller sende det til info@byg-erfa.dk og kom frem med dit fotografiske bidrag - måske er du en af de tre heldige vindere.
Yderligere oplysninger hos bygningskonstruktørstuderende Christian Schjønning mail cs@byg-erfa.dk, som netop nu er i praktik hos BYG-ERFA.