Friere tøjler for parcelhuse

Friere tøjler for parcelhuse

Tidens nye parcelhuskvarterer er langt fra forestillingen om 60´- og 70’ernes endeløse rækker af ens parcelhuse.

Tidens nye parcelhuskvarterer er langt fra forestillingen om 60´- og 70’ernes endeløse rækker af ens parcelhuse

Fladt tag, ensidig hældning eller traditionelt saddeltag. Træhuse side om side med røde og gule murstenshuse. En, halvanden eller to fulde etager med facader i træ, tegl og metal.

Tidens nye parcelhuskvarterer blomstrer i en mangfoldighed af hustyper, materialer og farver.

Udviklingen er et resultat af en nytænkning i de offentlige forvaltninger. Der er mere fokus på at skabe en overordnet helhedsstruktur for området frem for at lave en fast skabelon for de enkelte huse.

- Folk vil gerne udforme deres egen bolig, og lokalplanen skal også give folk en vis frihed til at bygge det, de gerne vil. Derfor er der kun formuleret nogle enkle regler om materialer, bygningshøjder og placering i forhold til vejen,’ fortæller byplanchef Jens Hedegaard om udviklingen af Holbæk Kommunes nye parcelhusområde, Wegenersminde, øst for byens centrum.

- Til gengæld er der lagt vægt på at skabe en markant overordnet struktur, som holder sammen på forskelligheden og kan give området en tydelig identitet med plads til fællesarealer og som accentuerer landskabets kvaliteter og den tætte beliggenhed ved vandet.

Enkle regler

Samme tendens spores i Ringsted, hvor man er i gang med at udvikle et nyt stort boligområde på byens tidligere kaserne.

- Folk kan godt lide områder med meget forskellige huse. Selvom mange måske ender med at købe et typehus, så vil dagens parcelhusejere bo i et kvarter med en blanding af forskellige huse, fortæller Gry Mylov fra teknisk forvaltning i Ringsted Kommune.

- Det første parcelhuskvarter i området blev derfor en stor salgssucces. Her var meget frie rammer for køberne af grundene, der næsten kunne opføre præcis det hus, de ville have, så længe de overholdt nogle enkle regler om bygningshøjder og brugen af jordfarver og uglaserede tagsten.

Læs mere om udviklingen af nye parcelhuskvarterer i seneste udgave af fagbladet Byg-Tek nr.9-2005.

5/10 2005
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød